REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1021: Spm., om man inden for grundloven og Danmarks internationale forpligtelser kan tilvejebringe hjemmel til, at butiksindehavere må opbevare videooptagelser og billeder af butikstyve og røvere i mere end 30 dage

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. september 2023

Databeskyttelseskontoret

Cathrine Hjortdam

2023-0030-9190

2919862

Besvarelse af spørgsmål nr. 1021 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1021 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1021: Spm., om man inden for grundloven og Danmarks internationale forpligtelser kan tilvejebringe hjemmel til, at butiksindehavere må opbevare videooptagelser og billeder af butikstyve og røvere i mere end 30 dage

Spørgsmål nr. 1021 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om man inden for grundloven og

Danmarks internationale forpligtelser kan tilvejebringe hjem-

mel til, at butiksindehavere må opbevare videooptagelser og bil-

leder af butikstyve og røvere i mere end 30 dage, så det sikres,

at politiets efterforskere altid kan sikre video og fotos fra butik-

ken også efter 30 dage? Vil ministeren endvidere redegøre for,

om der kan tilvejebringes hjemmel til, at butiksindehavere selv

- efter nærmere bestemte regler - må offentliggøre billeder af

butikstyve og røvere på sociale medier i sager, hvor politiet ikke

inden for 6 måneder efter anmeldelsen har opklaret sagen?”

Svar:

Opbevaring af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der opta-

ges i forbindelse med tv-overvågning, skal ske i overensstemmelse med den

generelle forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger (da-

tabeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.

De databeskyttelsesretlige regler fastsætter ikke et bestemt tidsrum for, hvor

længe billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning må opbevares, men opbe-

varing skal bl.a. ske under iagttagelse af princippet i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares

på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågæl-

dende personoplysninger behandles.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anven-

delsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling

på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Databeskyttelsesforordningen efterlader i den forbindelse mulighed for na-

tionalt at vedtage mere specifikke regler for, hvor lange opbevaringsperio-

der for personoplysninger, der er nødvendige. I tv-overvågningsloven er der

i overensstemmelse med det nationale råderum bl.a. fastsat regler, der præ-

ciserer databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, i forhold til

hvor længe billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i

forbindelse med tv-overvågning i

kriminalitetsforebyggende øjemed,

kan

opbevares.

Side 2/5

Således fremgår det af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, at billed- og lyd-

optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-over-

vågning i kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes,

senest

30 dage ef-

ter at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.

Med bestemmelsen fraviges med hensyn til billed- og lydoptagelser, der op-

tages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,

den almindelige regel i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra

e, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der gi-

ver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end

det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behand-

les.

Reglen giver dermed i alle tilfælde ret til opbevaring af optagelser i 30 dage.

Imidlertid tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at der sker sletning

på et tidligere tidspunkt, hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at der

ikke er behov for yderligere opbevaring. Fristen på de 30 dage skal altså

forstås som en maksimumsregel.

Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, kan billed- og lydoptagelser med

personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i krimina-

litetsforebyggende øjemed, opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lo-

vens § 4 c, stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse

om et strafbart forhold, den dataansvarliges behandling af en konkret tvist

eller behandling af oplysninger i kriminalitetsforebyggende øjemed efter §

4 c, stk. 2.

Fristen på 30 dage blev fastsat på baggrund af betænkning 1483/2006 om

tv-overvågning, side 150, hvoraf bl.a. fremgår:

” […] Udvalget finder, at det i loven udtrykkeligt bør præcise-

res, hvor længe den dataansvarlige kan opbevare billed- og lyd-

optagelser med personoplysninger, som er optaget i kriminali-

tetsforebyggende øjemed. Der er tale om oplysninger, som den

dataansvarlige sædvanligvis intet behov har for, medmindre op-

tagelserne indeholder oplysninger om strafbare forhold, og i

praksis bør det ikke være vanskeligt at tilrettelægge en hurtig og

løbende sletning. På den baggrund foreslår udvalget, at optagel-

serne som altovervejende hovedregel skal slettes senest inden

30 dage efter optagelsen.

[…]”

Side 3/5

Det fremgår af pkt. 121 i Det Europæiske Databeskyttelsesråds (herefter

Databeskyttelsesrådet) vejledning af 29. januar 2020 om behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, at optagelser med person-

oplysninger i de fleste tilfælde bør slettes efter få dage. Hvis opbevarings-

perioden bliver længere

–

og specielt hvis den overskrider 72 timer

–

skal

der foreligge tungtvejende grunde herfor, og det skal i højere grad kunne

forsvares, hvilke legitime interesser der nødvendiggør forlænget opbeva-

ring.

Det er Justitsministeriets vurdering, at de pågældende regler i tv-overvåg-

ningsloven om opbevaring af optagelser fra tv-overvågning foretaget i kri-

minalitetsforebyggende øjemed ikke er i modstrid med Databeskyttelsesrå-

dets vejledning.

Fastsættelsen af opbevaringsperiodens længde afhænger af en afvejning af

på den ene side hensynet til at undgå en uhensigtsmæssig ophobning af data

og på den anden side hensynet til kriminalitetsforebyggelse.

Det er usikkert om der

–

bl.a. i lyset af Databeskyttelsesrådets udtalelse

–

vil kunne peges på grunde, der kan retfærdiggøre en forlængelse af den mak-

simale opbevaringsfrist på 30 dage i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4. Det

bemærkes i den forbindelse, at der efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5,

er mulighed for at opbevare billed- og lydoptagelser ud over fristen på 30

dage.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at politiet har mulighed for at of-

fentliggøre overvågningsbilleder m.v. af en formodede gerningsmand. Det

følger således af retsplejelovens § 818, stk. 1, at politiet må offentliggøre

signalement eller andre oplysninger, der er egnet til at fastlægge identiteten

af en formodet gerningsmand, hvis den pågældende med rimelig grund er

mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og of-

fentliggørelsen antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen,

herunder for fastlæggelsen af den pågældendes identitet, eller for at fore-

bygge yderligere lovovertrædelser.

Politiet må dog alene offentliggøre fotografier af en formodet gernings-

mand, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at den pågældende har

begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6

måneder eller derover, jf. § 818, stk. 2. Offentliggørelse af signalement,

Side 4/5

andre oplysninger eller fotografier må ikke foretages, hvis indgrebet vil

være uforholdsmæssigt i forhold til dets formål og den krænkelse og

ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer, jf. §

818, stk. 3.

Jeg mener grundlæggende, at det er rigtigt, at det er politiet, der vurderer,

om der skal ske offentliggørelse af overvågningsbilleder m.v. af en formodet

gerningsmand.

Det bemærkes i øvrigt, at det efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, e

under visse betingelser er muligt for erhvervsdrivende, der har været udsat

for f.eks. butikstyverier af ikke bagatelagtig karakter, at dele overvågnings-

billeder af de formodede gerningspersoner med andre erhvervsdrivende for

at advare mod de pågældende gerningspersoner.

Side 5/5