Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2660238_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
9. februar 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Biel Iwers
Sagsnr.: 2023-0030-8179
Dok.:
2708273
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 102 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Natasja Walbom
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvilke tilbud der findes for indsatte i landets fængsler og arresthuse, der har en udfordring med psykisk sygdom
Spørgsmål nr. 102 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke tilbud der i dag findes for
indsatte, der har en udfordring med psykisk sygdom, i landets
fængsler og arresthuse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalfor-
sorgens institutioner generelt ikke er indrettet til håndtering af
indsatte med egentlig sindssygdom (psykose). Indsatte, som er
eller bliver sindssyge (psykotiske), skal derfor som udgangs-
punkt snarest muligt indlægges på et psykiatrisk hospital eller
en psykiatrisk afdeling.
For indsatte, der har behov for psykologisk/psykiatrisk bistand,
men som ikke er sindssyge, er der mulighed for at blive placeret
i eller overført til den landsdækkende institution Herstedvester
Fængsel, hvor der er ansat psykologer og psykiatere. Det be-
mærkes dog, at Herstedvester Fængsel ikke kan sidestilles med
en psykiatrisk hospitalsafdeling.
Derudover er der i forskelligt omfang knyttet psykiatere og psy-
kologer til en række af kriminalforsorgens institutioner for at
sikre, at de indsatte, der har behov for psykiatrisk/psykologisk
støtte og bistand, får den relevante behandling. Behandling kan
herudover ske uden for kriminalforsorgen på et sygehus eller
hos en speciallæge efter henvisning fra institutionens læge.
Har den indsatte et særligt psykiatrisk behandlings- eller pleje-
behov, som bedst opfyldes på et hospital eller i en særlig insti-
tution, giver straffuldbyrdelseslovens § 78 mulighed for at an-
bringe den indsatte et sådant egnet sted, hvis hensynet til rets-
håndhævelsen ikke taler imod anbringelsen. Anbringelsen kan
ske for enten hele straffetiden eller den resterende del af straffe-
tiden.”
Side 2/2