REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm., om brandattentater mod boligejendomme og bilbombesprængninger er blevet hverdag i København

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1031

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

4. juli 2022

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Nikolai Pindstrup

Sagsnr.: 2022-0030-7734

Dok.:

2477862

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1031 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1031 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (UFG).

Mattias Tesfaye

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm., om brandattentater mod boligejendomme og bilbombesprængninger er blevet hverdag i København

Spørgsmål nr. 1031 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere indlægget »Fire personer fra ban-

demiljøet idømt livstid for drab og drabsforsøg«, bragt på po-

liti.dk, den 11. maj 2022, vil ministeren på den baggrund rede-

gøre for, hvorfor kun en ud af fire domfældte blev udvist, her-

under om de øvrige har fået dansk indfødsret tildelt ved natura-

lisation eller erklæring, enten som ansøgere, bipersoner eller ef-

terkommere, og i givet fald oplyse hvilke partier der stemte for,

vil ministeren endvidere redegøre for, om de stadig er statsbor-

gere i andre lande, og vil ministeren endelig redegøre for, om

det er ministerens opfattelse, at de domfældte personer, såfremt

byretsdommen stadfæstes i sidste instans, har udvist en handle-

måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har anmodet Statsadvokaten i København om

en udtalelse.

Statsadvokaten i København har oplyst, at sagen navnlig vedrø-

rer drab efter straffelovens § 237 samt forsøg herpå, jf. § 21, ved

brug af skydevåben på offentligt sted og derved en overtrædelse

af straffelovens § 192 a med baggrund i eller som egnet til at

fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, jf. straffelo-

vens § 81 a. Det er også oplyst, at de konkrete forhold blev be-

gået i foråret 2020.

Der var desuden nedlagt påstand om udvisning for så vidt angår

én af de tiltalte, som er iransk statsborger. De øvrige tiltalte er

danske statsborgere.

Der var endvidere nedlagt påstand om opholdsforbud, jf. straf-

felovens § 79 a, for alle de tiltaltes vedkommende.

De fire tiltalte, som spørgsmålet henviser til, blev ved Retten på

Frederiksberg den 11. maj 2022 idømt fængsel på livstid. Den

tiltalte, der ikke er dansk statsborger, blev desuden udvist af

Danmark med et indrejseforbud gældende for bestandig. Retten

frifandt de tiltalte for påstanden om opholdsforbud. De tiltalte

har alle anket med påstand om frifindelse, subsidiært til formil-

delse af straffen.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm., om brandattentater mod boligejendomme og bilbombesprængninger er blevet hverdag i København

Statsadvokaten i København har den 25. maj 2022 anket sagen

til Østre Landsret med påstand om skærpelse, således at de til-

talte idømmes et opholdsforbud.

Sagen verserer således ved domstolene.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at en af

de domfældte, der ikke blev udvist i den i artiklen nævnte sag,

erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse

med en forælders naturalisation med virkning fra den 24. april

2000 i henhold til lov nr. 273 af 17. april 2000 om indfødsrets

meddelelse.

Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Socialistisk Folke-

parti, Centrumdemokraterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og

Kristeligt Folkeparti stemte for lovforslaget. Dansk Folkeparti,

Frihed 2000 og Frank Dahlgaard (uden for folketingsgrupperne)

stemte imod lovforslaget.

En af de domfældte erhvervede dansk statsborgerskab som bi-

person i forbindelse med en forælders naturalisation med virk-

ning fra den 19. juni 1996 i henhold til lov nr. 475 af 12. juni

1996 om indfødsrets meddelelse.

Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Centrumdemokraterne

stemte for lovforslaget. Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti

stemte imod lovforslaget.

Endelig erhvervede en af de domfældte dansk statsborgerskab

som biperson i forbindelse med en forælders naturalisation med

virkning fra den 8. juli 1988 i henhold til lov nr. 349 af 1. juli

1988 om indfødsrets meddelelse.

Socialdemokratiet, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Ven-

stre, Fremskridtspartiet, Radikale Venstre, Centrumdemokra-

terne og Kristeligt Folkeparti stemte for lovforslaget.

Det fremgår af CPR, at forud for erhvervelsen af dansk stats-

borgerskab var to af de domfældte somaliske statsborgere, og en

af de domfældte forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab

var marokkansk statsborger.

Det bemærkes, at der ikke løbende registreres oplysninger om

dobbelt statsborgerskab i Udlændinge- og Integrationsministe-

riets systemer eller i Det Centrale Personregister.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm., om brandattentater mod boligejendomme og bilbombesprængninger er blevet hverdag i København

Udlændinge- og integrationsministeriet har således ikke på det

foreliggende grundlag mulighed for at fastslå, om de domfældte

aktuelt har andet statsborgerskab end dansk.

Regeringen har flere gange taget initiativ til at stramme reg-

lerne vedrørende frakendelse og fratagelse af dansk statsborger-

skab, bl.a. ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021 (Frakendelse af stats-

borgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som

er til alvorlig skade for statens vitale interesse), som trådte i kraft

d. 1. juli 2021, og senest ved lov nr. 453 af 20. april 2022 (Fra-

kendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til al-

vorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), som trådte i kraft

den 1. maj 2022.

Baggrunden for den seneste stramning er indfødsretsaftalen ind-

gået den 20. april 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet),

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance,

hvoraf det fremgår, at der var enighed mellem aftaleparterne

om, at det skulle undersøges, om der var et videre råderum inden

for Danmarks internationale forpligtelser til at udvide mulighe-

den for frakendelse af statsborgerskab til også at omfatte andre

former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vi-

tale interesser.

Der skal efter den gældende indfødsretslovs § 8 B, stk. 1, ske

frakendelse af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en

person dømmes for en strafbar handling, og som derved har ud-

vist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale

interesser, medmindre dette vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

Der er i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 230 af

4. maj 2021 om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af

statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet,

som er til alvorlig skade for statens vitale interesse) og lov-

forslag nr. L 127 af 10. februar 2022 (Frakendelse af statsbor-

gerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for sta-

tens vitale interesser, m.v.)) nærmere redegjort for, hvad begre-

bet handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale inte-

resser, omfatter og vurderingen heraf. Det fremgår således af

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-

21, L 230 som fremsat, A, side 7, pkt. 2.2.2, samt Folketingsti-

dende 2021-22, L 127 som fremsat, A, s. 10, pkt. 2.2.2, bl.a. at

det vil være arten og karakteren af handlemåden, herunder hand-

lemådens følgevirkninger, der konkret afgør, om der kan ske

frakendelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om al-

vorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er

tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens

Side 4/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm., om brandattentater mod boligejendomme og bilbombesprængninger er blevet hverdag i København

vitale interesser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke sta-

tens vitale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse.

Det fremgår videre, at det er vurderingen, at konflikter mellem

grupperinger af kriminelle personer kan udfordre og sætte

spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som er en helt central del

af statsmagtens kompetence, og ved den grundlæggende sam-

fundsstruktur og orden. Handlinger, der foretages som led i en

allerede igangværende konflikt, må på den baggrund antages i

almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse end

handlinger, som mere abstrakt er egnet til at fremkalde en kon-

flikt mellem grupper, men der vil altid skulle foretages en kon-

kret vurdering af handlemådens art, karakter og følgevirkninger.

Det vil altid være op til domstolene at vurdere, om der skal ske

frakendelse af statsborgerskabet i en given sag.

Det bemærkes, at der alene vil kunne ske frakendelse af stats-

borgerskab, i det omfang handlingerne kunne føre til fraken-

delse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, på gernings-

tidspunktet.”

Side 5/5