Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2772090_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Simon Holmelund Lange
2023-0030-9185
2919466
Besvarelse af spørgsmål nr. 1019 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1019 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm., om brandattentater mod boligejendomme og bilbombesprængninger er blevet hverdag i København
Spørgsmål nr. 1019 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i relation til artiklerne »Brandattentat i
boligopgang: Ville sende signal til LTF« ekstrabladet.dk, den
10. juli 2023, og »Bilbombe var opgør mellem kriminelle«
ekstrabladet.dk, den 12. juli 2023, kommentere på, at
brandattentater
mod
boligejendomme
og
bilbombesprængninger tilsyneladende er blevet hverdag i
København? Vil ministeren tilkendegive, om ministeren er enig
med Dansk Folkeparti i, at der er behov for hurtigt at slå markant
hårdere ned over for organiserede kriminelle, herunder forbudte
bander, når de tager almindelige civile mennesker som gidsler i
deres farlige opgør på åben gade bl.a. ved, at attentater mod
boligejendomme og bilbombesprængninger på åben gade skal
medføre fængsel på livstid og frakendelse af indfødsret?”
Svar:
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen,
og det er også baggrunden for, at regeringen vil forhandle en ny bandepakke
med Folketingets partier, der skal bekæmpe organiseret kriminalitet og
stramme grebet om banderne yderligere.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at der siden 2018 har
været under fem sager årligt vedrørende brandattentater mod
boligejendomme og bilbombesprængninger i Københavns
politikreds. På denne baggrund er det Københavns Politis
vurdering, at det ikke er muligt at udlede en generel tendens på
området.
Københavns Politi har derudover oplyst, at det er kendt, at det
kriminelle miljø kan finde på at anvende brandattentater mod
boligejendomme og bilbombesprængninger som et middel til at
opnå mål med sine kriminelle aktiviteter.”
Det følger af straffelovens § 180, at sætter nogen ild til egen eller fremmed
ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved
udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde
omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør,
plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han
med fængsel indtil på livstid. Ligeledes følger det bl.a. af straffelovens §
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1019: Spm., om brandattentater mod boligejendomme og bilbombesprængninger er blevet hverdag i København
183, stk. 1, at den, der med forsæt til skade på andres person eller formue
forvolder sprængning, straffes med fængsel indtil 12 år. Det følger endelig
af bestemmelsens stk. 2, at foretages en af de i stk. 1 nævnte handlinger
under de i § 180 angivne omstændigheder, er straffen fængsel indtil på
livstid. Endelig følger det af straffelovens § 81 a, stk. 2, at ved fastsættelse
af straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2, og § 237
skal det i almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en
bandekonflikt.
Der er således allerede i dag mulighed for at udmåle meget hårde straffe for
de nævnte forbrydelser, herunder efter omstændighederne fængsel indtil på
livstid.
Justitsministeriet har for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører
frakendelse af indfødsret, foretaget en høring af Udlændinge- og
Integrationsministeriet, der har henvist til ministeriets bidrag til
Justitsministeriets besvarelse af 4. juli 2022 af spørgsmål nr. 1031 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3