Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2751304_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
18. september 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Anne Louise Bengt Je-
spersen
Sagsnr.: 2023-0030-9182
Dok.:
2915472
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1012 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juli 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om størrelsen på celler i Enner Mark Fængsel
Spørgsmål nr. 1012 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del
svar på spm.
850 bekræfte, at Enner Mark Fængsel (opført 2006) og Stor-
strøm Fængsel (opført 2017) har celler, som er 12, 13 og 15 kva-
dratmeter store, og vil ministeren på baggrund heraf tilkende-
give, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at disse
størrelser er uforholdsmæssigt store, henset til at Danmarks in-
ternationale forpligtelser alene kræver, at kriminelle fængsels-
indsatte har 4 kvadratmeter personligt rum til rådighed? Vil mi-
nisteren tage initiativ til at sikre, at der ikke fremover opføres
nye lukkede fængsler til kriminelle og bandemedlemmer med
overdådige penthouselignende luksusceller?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at man i Enner
Mark Fængsel har celler, som er 12 kvadratmeter store inkl. bad
og toilet. Enkelte celler er indrettet som handicapceller med krav
om tilgængelighed, herunder tilstrækkelige venderadier i såvel
celle som bad og toilet, hvorfor disse er 16 kvadratmeter store.
I Storstrøm Fængsel har man ligeledes celler, som er 12 kva-
dratmeter store inkl. bad og toilet og enkelte celler, som er ind-
rettet som handicapceller på 17 kvadratmeter.
Cellestørrelserne er bl.a. fastsat ud fra et ønske om at skabe gode
og sikre arbejdsforhold for fængselspersonalet, hvis der måtte
opstå konflikter med en indsat. Endvidere er de fastsat med hen-
blik på en hensigtsmæssig møblering af cellerne med en seng,
skrivebord og stol, garderobeskab, bad og toilet. Etablering af
bad og toilet på cellerne understøtter tillige et hensyn til perso-
naleforbruget og personalets sikkerhed, idet personalet ikke skal
følge de indsatte frem og tilbage til et fælles bad og toilet på
gangen.”
Som det fremgår af direktoratets bidrag, har de omtalte cellestørrelser i såvel
Enner Mark Fængsel som Storstrøm Fængsel bl.a. til formål at sikre, at
fængselspersonalet har gode og sikre arbejdsforhold. Det bemærkes desu-
den, at det fremgår af § 1 i cirkulære om størrelse af og udstyr af indsattes
opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (nr. 9853 af 26. oktober
2021), at indkvartering af indsatte skal ske i lokaler med et gulvareal, der i
enkeltceller er på minimum 6 m
2
og i dobbeltceller på minimum 8 m
2
.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om størrelsen på celler i Enner Mark Fængsel
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til besvarelsen af 6. juli 2023 af
spørgsmål nr. 850 fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3