REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om etablering af ordning med et dansk nationalt identitetskort

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Retsudvalg

Dato: 21-08-2023

Enhed: Forvaltningsjura

Sagsbeh.: Tilde Hove-Donbæk

Sagsnr.: 2023 - 1832

Dok. nr.: 609361

Folketingets Retsudvalg har den 5. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1006 (Alm.

del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Spørgsmål nr. 1006:

”Vil

ministeren estimere, hvad det vil koste at etablere en ordning med et dansk nati-

onalt identitetskort, som man har i bl.a. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig og

Italien, og vil ministeren på baggrund heraf, og henset til at Norge senest har indført

kortet i 2020, tilkendegive, om ministeren vil være åben over for at undersøge, om

danskerne kan tilbydes muligheden for et dansk identitetskort, og i bekræftende fald

redegøre for, om kortet kan bruges til at rejse i EU uden pas, samt for om de borgere,

der ønsker kortet, eventuelt selv kan finansiere udgifterne til udstedelsen mod beta-

ling af et rimeligt gebyr på f.eks. 300 kroner for et kort med 10 års gyldighed?”

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at det fra den 1. november 2017 har været muligt for

borgere med bopæl i Danmark, der er fyldt 15 år, at ansøge om et legitimationskort.

Reglerne om legitimationskortet er fastsat i lov om udstedelse af legitimationskort

(lov nr. 236 af 15. marts 2017) og bekendtgørelse om udstedelse af legitimationskort

(bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017).

Hovedformålet med kortet er at kunne fungere som generel legitimation i en række

hverdagssituationer som et billigere alternativ til pas eller kørekort. Kommunalbesty-

relsen opkræver et gebyr på højst 150 kr. for udstedelsen af legitimationskortet. Kor-

tet har ikke til formål at fungere som generel rejselegitimation.

Den daværende indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek, har den 11. maj 2021

orienteret Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg om legitimationskortet (Indenrigs-

og Boligudvalget 2020-21, BOU Alm. del - bilag 120).

Det daværende Indenrigs- og Boligministerium undersøgte i denne forbindelse, hvad

det ville koste at forbedre legitimationskortets sikkerhed til et niveau, der svarer til

det danske kørekort.

Af orienteringen af 11. maj 2021 til Indenrigs- og Boligudvalget fremgår bl.a. føl-

gende:

”Indenrigs-

og Boligministeriet har videre undersøgt de økonomiske omkostninger ved at for-

bedre legitimationskortets sikkerhed til et niveau, der svarer til det danske kørekort.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om etablering af ordning med et dansk nationalt identitetskort

Det er på den baggrund Indenrigs- og Boligministeriets skøn, at omkostningerne ved at etab-

lere den fornødne tekniske løsning, samt at udstede kort for en 5-årig periode, samlet vil ud-

gøre ca. 35 mio. kr. Ved en fuld gebyrfinansiering må udgifterne for den enkelte ansøger der-

med forventes

at stige betragteligt til et anslået niveau på omkring 550 kr. pr. kort.”

Det skal hertil bemærkes, at der er tale om et omkostningsskøn foretaget i 2021. Det

er dog Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at omkostningerne som mini-

mum vil være på samme niveau i dag. Såfremt legitimationskortets anvendelsesom-

råde udvides til f.eks. at omfatte indrejse til Schengenlande, vurderer ministeriet, at

dette vil medføre en yderligere forøgelse af det skønnede omkostningsniveau.

Det er på baggrund heraf min vurdering, at omkostningerne ved at udvikle et legiti-

mationskort, der kan anvendes som legitimationskort svarende til det danske køre-

kort eller pas, vil indebære et prisniveau, der vil være væsentligt højere end i dag.

Det er endvidere min vurdering, at det øgede prisniveau ikke lader sig forene med le-

gitimationskortets oprindelige formål, hvilket var at kunne fungere som generel legiti-

mation i en række hverdagssituationer som et billigere alternativ til pas eller køre-

kort, og at kortet, som anført, ikke har til formål at fungere som generel rejselegiti-

mation.

På baggrund af ovenstående er det derfor min opfattelse, at der ikke er grundlag for

at ændre på det nuværende legitimationskort.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 2