Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2745247_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2023
Politikontoret
Emilie Green van de Ven
2023-0030-9174
2913419
Besvarelse af spørgsmål nr. 1004 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1004 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm. om, hvilke retningslinjer eller instruktioner har politiet angående indhentning af oplysninger stjålne telefoner
2745247_0002.png
Spørgsmål nr. 1004 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren bekræfte, at politiet undlader at udnytte den til-
gængelige teknologi til at indhente stjålne telefoner og returnere
dem til deres retmæssige ejer, og hvad er i givet fald årsagen
hertil?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet efter reglerne i retsplejelo-
vens kapitel 73 (§§ 793-800) bl.a. kan foretage ransagning som
led i efterforskningen, hvis det er muligt at finde frem til den
geografiske placering af en stjålen genstand, f.eks. en telefon.
Det beror imidlertid i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurde-
ring, om det efterforskningsmæssigt er relevant at foretage en
ransagning, herunder om præcisionen af et GPS-signal er til-
strækkeligt til at placere genstanden i et konkret husrum m.v.,
og om betingelserne for at foretage en ransagning i øvrigt er op-
fyldt.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra
fire udvalgte politikredse.
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at GPS-oplysninger fra tjene-
ster som f.eks. ”Find My iPhone” indgår i politikredsens efter-
forskning på lige fod med andre oplysninger, i det omfang GPS-
oplysningerne vurderes at udgøre egnede og relevante efter-
forskningsmuligheder.
Politikredsen vurderer dog, at anvendelsen af GPS-oplysninger,
som borgerne i stigende grad er i besiddelse af som følge af ud-
bredelsen af forskellige typer af sporingsenheder, i efterforsk-
ningsøjemed er forbundet med en række udfordringer, idet GPS-
signalet ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig retvisende til at ud-
gøre en reel efterforskningsmulighed. Det kan f.eks. være tilfæl-
det, hvor en stjålen mobiltelefon befinder sig i en etageejendom,
men uden at det er muligt nærmere at bestemme, hvilken lejlig-
hed den pågældende mobiltelefon befinder sig i.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i mu-
ligt omfang bistår borgeren, hvis stjålne telefon kan spores, med
at lokalisere den. Hvis telefonen befinder sig uden for et tættere
bebygget område, fører sporingen ofte til en bestemt adresse, og
hvis betingelserne for ransagning i forbindelse hermed er
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm. om, hvilke retningslinjer eller instruktioner har politiet angående indhentning af oplysninger stjålne telefoner
2745247_0003.png
opfyldt, kan der ransages. Hvis telefonen befinder sig i et tættere
bebygget område, f.eks. i en etageejendom med flere lejlighe-
der, kan det være svært at lokalisere telefonen, og det vil være
vanskeligt at tilvejebringe et grundlag for at foretage ransag-
ning. Lyden fra den savnede telefon kan være en mulighed for
at spore telefonen til en bestemt lejlighed. Herefter kan der være
anledning til at foretage ransagning.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen i forbin-
delse med uddannelse i Servicecenteret underviser i optagelse
af anmeldelser, herunder at anmelderen skal spørges ind til an-
vendelse af sporingsteknikker som
f.eks. ”Find My iPhone”. I
tilfælde, hvor anmelder således retter personlig eller telefonisk
henvendelse til Servicecentret, og det stjålne kan ses på spo-
ringsteknikken, håndteres sagen som udgangspunkt af vagtcen-
tralen med henblik på øjeblikkelig eftersøgning af det stjålne.
Politikredsen har dog i flere tilfælde oplevet, at de angivne GPS-
koordinater opgivet af sporingsteknik, som f.eks. ”Find My
iPhone”, herunder i tættere bebyggede områder ikke har været
tilstrækkeligt præcise til, at det har været muligt at udfinde tele-
fonen.
Nordsjællands Politi har konkret vedrørende politikredsens
fremgangsmåde i forbindelse med efterforskning af stjålne mo-
biltelefoner oplyst, at politikredsen anvender sporingsteknolo-
gien ”Find My iPhone” i efterforskningen. Dette
efterforsk-
ningsskridt forudsætter, at ejeren videregiver sine log-in oplys-
ninger til politiet, således at politiet
via en anden device
kan
få adgang og dermed konstatere, hvor den mistede mobiltelefon
befinder sig. Alternativt kan ejeren selv
via en anden device
spore sin telefon og sende en eventuel position til politiet. Dette
forudsætter imidlertid, at den mistede mobiltelefon er opsat med
sporingsfunktionen ”Find My iPhone”.
Nordsjællands Politi har som eksempel på politiets brug af spo-
ringsteknologi henvist til efterforskningen af en række tyverier
af bl.a. navigationsenheder, rat og airbags fra dyre biler, hvor-
ved en ejers mobiltelefon samtidig var blevet stjålet, hvilket be-
virkede, at et lager med de stjålne enheder blev identificeret ved
hjælp
af funktionen ”Find My iPhone”. Nordsjællands Politi har
endvidere udarbejdet et action card, som anviser, hvordan be-
stemte enheder i politikredsen skal forholde sig ift. at følge op
på efterforskningsmuligheder, der kan anvendes til lokalisering.
Nordsjællands Politi har i forhold til spørgsmålet om ransagning
bemærket, at politiet ikke har hjemmel til ubegrænset at foretage
ransagninger (af f.eks. et helt boligkompleks), idet politiet kun
har hjemmel til at ransage, såfremt mistankegrundlaget er til-
stede, dvs. at der er bestemte grunde til at antage, at genstanden,
der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm. om, hvilke retningslinjer eller instruktioner har politiet angående indhentning af oplysninger stjålne telefoner
På baggrund af udtalelserne fra politikredsene, som dækker
både områder med tæt bymæssig bebyggelse samt landområder,
er det Rigspolitiets opfattelse, at politiet i relevant omfang har
fokus på at anvende teknologi, der kan spore stjålne genstande,
i det omfang, det er muligt henset til teknologiens formåen og
de lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af ransagning.”
Side 4/4