Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2755343_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. september 2023
Politikontoret
Stephanie Dahl-Jensen
2023-0030-9169
2913300
Besvarelse af spørgsmål nr. 1000 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1000 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1000: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen "Unge stak af med huen
Spørgsmål nr. 1000 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Unge stak af med huen”
fra sn.dk den 4. juli 2023, herunder sætningen: "Studentertiden
fik en kedelig afslutning for en 18-årig ung kvinde fra Holte. Da
hun lørdag befandt sig på Birkerød Station i tidsrummet mellem
00.30 og 00.40 blev hun pludselig omringet af syv-otte unge
mænd på omkring 16 år”, og vil ministeren på baggrund heraf
give et signalement af de mistænkte i sagen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi.
Nordsjællands Politi har oplyst, at det i spørgsmålet nævnte for-
hold blev anmeldt til politikredsen den 3. juli 2023, kl. 13.25.
Anmeldelsen blev foretaget af en pårørende til forurettede, der
oplyste, at tyveriet havde fundet sted lørdag den 24. juni 2023,
kl. 00.30 til kl. 00.40. Anmelder oplyste i den forbindelse, at
studenterhuen var forsikret, og at forurettede således ville få til-
sendt en ny studenterhue, såfremt der forelå dokumentation for,
at forholdet var anmeldt til politiet.
Nordsjællands Politi vurderede umiddelbart, at der på anmeldel-
sestidspunktet ikke var grundlag for at indlede en efterforskning
i sagen, idet der ikke var nogen mistænkte, og at der på baggrund
af anmelderens oplysninger ikke vurderedes at være relevante
efterforskningsmuligheder, der kunne føre til identifikation af
mulige gerningspersoner.
Ved en efterfølgende gennemgang af sagens forløb besluttede
Nordsjællands Politi at genoptage sagen. Politikredsen rekvire-
rede den 20. juli 2023 videoovervågning fra DSB fra Birkerød
Station i tidsrummet for tyveriet. Denne overvågning tilgik sa-
gen og blev gennemset den 22. august 2023. Episoden kunne
imidlertid ikke ses på overvågningen. På den baggrund vurde-
rede Nordsjællands Politi den 22. august 2023, at der ikke var
yderligere efterforskningsmuligheder, hvorfor sagen blev hen-
lagt på ny.”
Side 2/2