Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2663648_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 98 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. januar 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 98 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om der føres kontrol med om der er PFAS og anden forurening i fiskemel til
foder?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har i 2021-22 undersøgt fem prøver af foder af henholdsvis græs og fiskemel for
indhold af PFAS. Derudover har Fødevarestyrelsen i februar 2023 udtaget 5 nye prøver af fiskemel,
som lige nu er i gang med at blive analyseret for indhold af PFAS på laboratoriet. I 2023 øges prøvetal-
let, og der vil løbende kontrolleres for PFAS i foder.
Der er dog behov for at udvikle analysemetoderne for PFAS i foder yderligere. Det skyldes bl.a. forskel-
lige typer af foder og det forventede generelt lave niveau af PFAS i foder. Dette kræver nye metoder
som forventes akkrediteret senest d. 1. april 2023.
PFAS vil også indgå som en del af Fødevarestyrelsens kontrol med fodervirksomhedernes egenkontrol.
Det betyder, at virksomhederne skal kunne redegøre for, hvordan de sikrer, at der ikke er højt indhold
af PFAS i det foder, de sælger.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk