Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2683052_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1254
Den 28. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 95 (MOF alm. del) stillet 26. januar 2023 efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål nr. 95
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse om beskyttelsen
af drikkevandet, jf. MOF alm. del - bilag 28 og 59?”
Svar
På baggrund af henvendelsen fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse om beskyttelse af
drikkevandet, jf. MOF alm. del – bilag 28 og 59, har jeg bedt Miljøstyrelsen udarbejde et fagligt notat,
der indeholder en gennemgang af almene vandforsyningsboringer, der er sløjfet på grund af pesticider.
./.
Miljøstyrelsen udarbejdede i 2021 et lignende notat til besvarelse af spørgsmål nr. 1676
(MOF alm. del) stillet den 9. september 2021, hvori sløjfede boringer siden 1999 var registreret.
Vedlagt er et tilsvarende og opdateret notat, der er udarbejdet på baggrund af udtræk fra
Jupiterdatabasen, foretaget af GEUS.
Hovedkonklusionerne fra Miljøstyrelsen er:
”I notatet fremgår det, at der i perioden 1999 til og med 2022, er 859 almene vandforsyningsboringer,
der i Jupiterdatabasen er registreret som sløjfet. Boringer, der er midlertidigt taget ud af drift, indgår
ikke i Miljøstyrelsens opgørelse, da disse boringer ikke er sløjfet. Der skelnes mellem boringer, der
med stor sandsynlighed er sløjfede pga. pesticider og boringer, der sandsynligvis ikke er sløjfet pga.
pesticider, men hvor pesticider ikke kan udelukkes som medvirkende årsag.
Der er 262 boringer, der med stor sandsynlighed er sløjfet pga. pesticider, disse boringer deles op i
følgende to kategorier:
1) Boringer, hvor pesticider er angivet som årsag til sløjfning.
2) Boringer, hvor der er indberettet fund af pesticider over kravværdien inden for de seneste tre
år inden sløjfning, og hvor der enten ikke er angivet en årsag til sløjfning, eller hvor årsagen til
sløjfning kan være relateret til pesticider (f.eks. kan sløjfeårsagen være angivet som
”Forurening”, ”Brønd/boring ikke i brug” eller ”Tilsluttet Vandværk”).
Der er 327 boringer, der sandsynligvis ikke er sløjfet pga. pesticider, men hvor pesticider ikke kan
udelukkes som årsag. Disse boringer deles op i følgende to kategorier:
1) Boringer med indberettede fund af pesticider under kravværdien, hvor årsagen til sløjfning
ikke udelukker pesticider som årsag. Nogle af disse boringer kan være sløjfede pga. de
indberettede pesticidfund eller evt. pga. ikke-indberettede pesticid-driftsprøver.
./.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om kommentar til henvendelse fra Foreningen for Grundvandsbeskyttelse om beskyttelsen af drikkevandet
2) Boringer uden indberettede fund af pesticider, men hvor årsagen til sløjfning ikke udelukker
pesticider (f.eks. kan sløjfeårsagen være angivet som ”Forurening”, ”Brønd/boring ikke i brug”
eller ”Tilsluttet Vandværk”). De fleste årsager til sløjfning er af andre årsager end pesticider,
men der kan forekomme boringer som er sløjfede pga. ikke-indberettede pesticid-driftsprøver.
Derudover er der også 270 andre boringer, der er registreret sløjfet. GEUS har vurderet, at der er for
stor usikkerhed om, hvorvidt årsagen til sløjfning er pesticider, og de er således ikke med i
ovenstående kategorier.
Miljøstyrelsen har gennemgået de pesticider og nedbrydningsprodukter, der er fundet i de sløjfede
boringer over kravværdien, og har opgjort, om de enten har været eller stadig anvendes i landbruget.
Der er 19 af de fundne stoffer, som Miljøstyrelsen har kendskab til enten har en aktuel eller historisk
lovlig anvendelse i landbruget, heraf 5 stoffer, der kun har haft anvendelse i landbruget. Det drejer
som aktivstoffet bentazon; alachlor ESA, der er et nedbrydningsprodukt fra aktivstoffet alachor;
dimethachlor ESA, der er et nedbrydningsprodukt fra aktivstoffet dimethachlor; samt desphenyl
chloridazon (DPC) og methyl-desphenyl-chloridazon, som begge er nedbrydningsprodukter fra
aktivstoffet chloridazon.
Miljøstyrelsen kan på baggrund af udtræk fra Jupiterdatabasen ikke fastlægge hvilken anvendelse, der
konkret har ført til de specifikke pesticidfund. Det vil kræve en konkret kildeopsporing evt. med
videregående undersøgelser for hver enkelt boring og hvert enkelt fund, hvis det skal forsøges afklaret
hvilke anvendelser, der har givet ophav til de specifikke fund af pesticider. Miljøstyrelsen kan heller
ikke med baggrund i et udtræk fra Jupiterdatabasen skelne mellem, om de fundne pesticider f.eks.
stammer fra en punkt- eller en fladekilde. De fleste pesticidstoffer har haft landbrugsanvendelse,
selvom nogle også kan have andre anvendelser f.eks. på befæstede arealer eller som biocid.”
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2