Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1401
Den 23. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 93 (MOF alm. del) stillet 26. januar 2023 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 93
”Hvad mener ministeren om udviklingen i seneste NOVANA-rapport i relation til at nå
vandrammedirektivets målsætning i 2027 på udledning af 38.300 tons kvælstof, herunder kvælstof fra
landbruget, når de aktuelle udledninger i 2021 er opgjort til 55.000 tons?”
Svar
I vandområdeplanerne er der lagt en udledning på 56.300 tons kvælstof til grund, opgjort som et
gennemsnit af de afstrømningsnormaliserede udledninger for 2016-2018. Den
afstrømningsnormaliserede udledning for 2021 ligger på niveau hermed.
Selv om udledning afstrømningsnormaliseres vil der forsat være år til år variation i opgørelserne, og
derfor anvendes der i vandområdeplanerne et gennemsnit af flere år.
Jeg mener, at udviklingen i udledningen af kvælstof over de seneste år viser, at der er brug for de
aftalte indsatser i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, for at vi kan leve op til kravene i
vandrammedirektivet. I forbindelse med genbesøget af aftalen i 2023/24 skal der tages stilling til
håndteringen af mankoen for at leve op til vandrammedirektivet.
Magnus Heunicke
/
Katrine Rafn
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K