Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1401
Den 23. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 92 (MOF alm. del) stillet 26. januar 2023 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 92
”Vil ministeren lave en tabel, der gør det muligt at sammenligne udviklingen i den registrerede kvæl-
stofudvaskningen med de forventede kvælstofudvaskninger som følge af landbrugspakken, som blev
opgjort i bilag 11 jf. svar på spørgsmål S 426, folketingsåret 2015-16?”
Svar
Man kan ikke umiddelbart sammenligne de forventede ændringer af kvælstofudledningen for 2016-
2021, som blev oplyst i forbindelse med den tidligere regerings Aftale om Fødevare- og landbrugs-
pakke fra 2015, med de faktiske NOVANA målinger, da der vil være forsinkelse fra indsatser gennem-
føres, til det kan måles i kystvandene. Derfor er der i nedenstående opstillet to tabeller.
Mere uddybende oplyser mit ministerium til besvarelsen af spørgsmålet:
Den tabel, der fremgår af det i spørgsmålet nævnte bilag 11, viser de konsekvensændringer i udledning
af kvælstof til kystvande, der blev forventet i forbindelse med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke
fra 2015. Tabellen illustrerer den ændring i kvælstofudledningen, der forventedes at komme, når æn-
dringerne i aftalen var slået fuldt igennem. Forsinkelsen i fuldt gennemslag af indsatser, baseline mv.
afhænger af de konkrete forhold i det enkelte opland, herunder jordbundsforhold, dræn m.v. I nogle
oplande vil den fulde effekt af virkemidlerne på marken (eksempelvis efterafgrøder) slå relativt hurtigt
igennem, mens den i mange andre tilfælde først vil være opnået efter flere år eller årtier.
Miljøministeriet har som følge af dette udarbejdet den efterspurgte opgørelse i to tabeller. Tabellerne
er udarbejdet med udgangspunkt i udledningen til kystvande og ikke som udvaskning fra marken, da
bilag 11, som der henvises til, er opgjort som ændring i beregnet udledning til kystvand.
Tabel 1 illustrerer de forventede ændringer i udledninger jf. det nævnte bilag 11 i medfør af Aftale om
Fødevare- og landbrugspakke fra 2015 og tager udgangspunkt i den på det tidspunkt estimerede af-
strømningsnormaliserede
1
tilførsel til kystvande, når indsatserne var slået fuldt igennem.
1
Den afstrømningsnormaliserede udledning er, hvor der er korrigeret for år til år variation særligt i nedbør og
afstrømning. Det skal bemærkes, at selv om udledninger tilstræbes normaliseret, er der stadig år til år variation.
Som følge af bl.a. forsinkelseseffekter og vejrligets indflydelse på kvælstofudledningerne anbefales det generelt
ikke, at der mellem enkeltår foretages sammenligninger mellem den forventede og den faktiske kvælstofudled-
ning.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K