Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2663646_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 90 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. januar 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 90 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Har regeringen, i lyset af at PFAS fra fiskemel er blevet fundet i økologiske æggeblommer, igangsat eller
til hensigt at igangsætte undersøgelser af, hvilke andre produkter fiskemel indgår i produktionen af, og
undersøgelser af, hvorvidt disse produkter også er forurenet med PFAS?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”På baggrund af fundet af forøgede mængder af PFAS i økologiske æg har Fødevarestyrelsen i februar
2023 indledt arbejdet med en bredere screening af fødevarer for PFAS. PFAS indgår desuden i Fødeva-
restyrelsens årlige kontrol. Her analyseres prøver af grisekød, kyllingekød, oksekød, æg, mælk, vildtkød,
fisk (herunder opdrættet fisk) og skaldyr, som sælges i butikkerne. Fødevarestyrelsen har undersøgt
ovenstående fødevarer for fluorstoffer siden 2012, og har kun fundet fluorstoffer i lave mængder – det
vil sige under den nuværende gældende grænseværdi, med undtagelse af det aktuelle tilfælde i økologi-
ske æg i 2022.
Fødevarestyrelsen foretager desuden såkaldte "mistankeprøver", for PFAS. Det kan være kød udtaget
fra kvæg, som har græsset på forurenede arealer i Danmark.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk