Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2653029_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. januar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. januar. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan ministeren oplyse, hvad man vil gøre for at hjælpe de fartøjer, der fisker med trukne redskaber i
Bælthavet (trawlere, snurrevodsfiskere og muslingefiskere m.fl.), hvis de alligevel ikke som stillet i ud-
sigt kan komme med i den planlagte ophugningsordning for Østersøen?”
Svar
Fiskeristyrelsens behandling af ansøgninger til ophugningsordningen for torskefiskere i Østersøen er
endnu ikke afsluttet. Fiskeristyrelsen oplyser dog, at en indledende screening af de modtagne ansøgnin-
ger viser, at Fiskeristyrelsen har modtaget ansøgninger for ca. 65 mio. kr., som umiddelbart opfylder
ordningens ansøgningskriterier. Der er afsat 50,0 mio. kr. til ordningen ved politisk aftale af september
2022 mellem S, V, SF, RV, EL, K DF, LA og ALT.
Ansøgningskriterierne for tilskud til ophugning er opstillet således, at der bl.a. stilles krav om en vis
afhængighed af torskefiskeri i Østersøen, fordi det netop var nedgangen i torskekvoten for 2022, som
foranledigede ophugningsordningen. Ansøgningskriterierne er underlagt godkendelse af EU-Kommis-
sionen, og de endelige kriterier er udtryk for et kompromis på baggrund af forhandlinger med EU-Kom-
missionen. Ansøgningerne bliver desuden prioriteret efter afhængighed af torskefiskeri, hvor dem med
størst afhængighed prioriteres højest.
Ophugningsordning for torskefiskere i Østersøen er til gavn for de fiskere, der deltager i ordningen.
Ordningen er dog også til gavn for de fiskere, som fortsætter fiskeriet, idet ophugningsordningen bidra-
ger til at tilpasse fiskerikapaciteten til de aktuelle fiskerimuligheder.
De fiskere, som ikke er kommet med i ophugningsordningen, har mulighed for at søge andre typer støtte,
som vil kunne bidrage til at give bedre muligheder for at udvikle deres fiskeri. Det drejer sig bl.a. om
ordningen for investeringsstøtte til kystfiskere under EHFAF, som åbner til foråret.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk