MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af korrespondancen (inklusiv evt. notater), der har været mellem Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten vedrørende sagen om import af og udledning af oliespildevand i perioden fra 2021 til 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

09-02-2022

Frederik Bjørnson Erhardtsen (Sagsbehandler, Cirkulær Økonomi og Affald)

[email protected]; [email protected]

Første del - Udkast til notat om endelig afklaring af problemstillingen om

nyttiggørelsesbegrebet i RGS-sagen

4581827

Frederik Bjørnson Erhardtsen

Aktdokument

UDKAST til notat om endelig afklaring af problemstillingen om nyttiggørelsesbegrebet i RGS-

sagen

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

31. jan 2023

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af korrespondancen (inklusiv evt. notater), der har været mellem Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten vedrørende sagen om import af og udledning af oliespildevand i perioden fra 2021 til 2022

-- AKT 4581827 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected])

Sean Paulsen ([email protected]), Nina Espegård Hassel ([email protected])

Cc:

Frederik Bjørnson Erhardtsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Første del - Udkast til notat om endelig afklaring af problemstillingen om nyttiggørelsesbegrebet i RGS-sagen

Sendt:

09-02-2022 15:17

Bilag:

UDKAST til notat om endelig afklaring af problemstillingen om nyttiggørelsesbegrebet i RGS-sagen.docx;

Til:

Kære Kim og Thomas,

Hermed først del af Miljøstyrelsens udkast til notat om endelig afklaring af problemstillingen om

nyttiggørelsesbegrebet i RGS-sagen.

Venlig hilsen

Frederik Bjørnson Erhardtsen

Jurist | Cirkulær Økonomi og Affald

+45 21 15 76 13 | [email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

-- AKT 4581827 -- BILAG 2 -- [ UDKAST til notat om endelig afklaring af problemstillingen om nyttiggørelsesbegrebe… --

Sendt pr. mail til:

Cirkulær Økonomi & Affald

Ref. SEPAU

Den 4. februar 2022

Formål med udkast af notat.

Dette notat har til formål at redegøre for de foreløbige vurderinger, som

Miljøstyrelsen har foretaget vedrørende problemstillingen om

nyttiggørelsesbegrebet ved overførsel af olieholdigt spildevand til RGS Nordic. Det

er dermed Miljøstyrelsens ønske, at disse umiddelbare juridiske vurderinger skal

kvalitetstjekkes af Kammeradvokaten, hvorefter Miljøstyrelsen vil udarbejde et

endeligt notat vedrørende denne problemstilling

UDKAST - notat vedr. problemstilling om nyttiggørelsesbegrebet

ved overførsel af olieholdigt spildevand til RGS Nordic

Miljøstyrelsen har på baggrund af nogle konkrete sager om overførsel af

olieholdigt spildevand til behandling hos RGS Nordic i Danmark fundet det

nødvendigt med en nærmere afklaring af nyttiggørelsesbegrebet i relation til

transportforordningen og affaldsdirektivet

. Dette skyldes, at en klassificering som

bortskaffelse som udgangspunkt

vil føre til, at sådanne overførsler vil være

omfattet af det nationale forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse i

Danmark, hvorimod en overførsel til nyttiggørelse ikke vil være omfattet af dette

forbud. Såfremt overførslerne kan klassificeres som nyttiggørelse, kan man dog

under visse omstændigheder i medfør af transportforordningens artikel 12, stk. 1,

litra g, gøre indsigelse mod overførslerne ud fra økonomiske/miljømæssige

betragtninger.

Den 24. november 2021 meddelte Miljøstyrelsen modificeret samtykke til

anmeldelserne GB0001009695 og NO500491 om overførsel af olieholdigt

spildevand fra hhv. RGS Nordic i Storbritannien og Norge til behandling hos RGS

Nordic i Danmark. De meddelte samtykker blev tids- og mængdebegrænset til en

periode på 7 måneder og tilsvarende reduceret i mængden med den begrundelse,

Transportforordningens artikel 2, nr. 6, henviser til affaldsdirektivets definition på

nyttiggørelse, jf. dennes artikel 3, nr. 15. Affaldsdirektivets definition på nyttiggørelse er

implementeret ved affaldsbekendtgørelsen.

Udgangspunktet modificeres bl.a. af, at forbuddet mod overførsel til bortskaffelse i

Danmark ikke gælder, hvor der i afsendelseslandet ikke findes egnede

bortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af

nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for dette land vil være uøkonomisk.

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

at styrelsen var i færd med en afklaring af nyttiggørelsesbegrebet samt

indsigelsesmuligheden.

Selvom sagsbehandlingen af anmeldelserne i realiteten er afsluttet ved de

meddelte modificerede samtykker, finder Miljøstyrelsen det forsat relevant at

afklare nyttiggørelsesbegrebet samt muligheden for at gøre indsigelse (hvis

overførslen klassificeres som nyttiggørelse). Det bemærkes, at den anmeldelse (NO

500269) som problemstillingen oprindeligt udsprang af blev trukket tilbage af

anmelderen, men at problemstillingen er identisk for de to andre anmeldelser

(GB001009695 og NO500491).

Nærværende notatet er udarbejdet med henblik på en afklaring af

nyttiggørelsesbegrebet ved modtagelse af fremtidige lignende anmeldelser,

herunder om Miljøstyrelsen fremover skal anlægge en anderledes fortolkning af

nyttiggørelsesbegrebet, hvilket i så fald vil udgøre en praksisændring.

Miljøstyrelsen har til brug for vurderingen af nyttiggørelsesbegrebet fået

udarbejdet et notat fra Kammeradvokaten

om, hvilke kriterier der kan lægges

vægt på ved vurderingen af nyttiggørelsesbegrebet. Efter Kammeradvokatens

vurdering kan der ifølge EU-Domstolenes praksis udledes følgende kriterier:

Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til

bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald.

Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger betaling for affaldet

til producenten eller indehaveren af affaldet.

Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved

behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges ved operationen.

Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved

affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes.

Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om

størstedelen af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer faktisk

genindvindes og udnyttes.

Miljøstyrelsen har anvendt kriterierne til, at stille RGS Nordic spørgsmål, således

at de af Kammeradvokaten udarbejdede kriterier kan sammenholdes med de

oplysninger, som er modtaget fra RGS Nordic. Styrelsen har herefter foretaget en

vurdering af hvert kriterie overfor de modtagne svar fra RGS Nordic mhp. om

dette indikerer nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering, på baggrund af en gennemgang af de

modtagne svar fra RGS Nordic sammenholdt med de opstillede kriterier, at

overførslerne af det olieholdige spildevand til behandling hos RGS Nordic i

Danmark kan klassificeres som nyttiggørelse.

Miljøstyrelsen har herefter vurderet, om der er grundlag for at gøre indsigelse mod

overførslerne til nyttiggørelse i medfør af transportforordningens artikel 12, stk. 1,

litra g. Styrelsen har til brug for denne vurdering modtaget oplysninger fra RGS

Notat af 23 september 2021 om nyttiggørelsesbegrebet i relation til affaldsreguleringen.

Nordic om de økonomiske, miljø- og klimamæssige forhold forbundet med

overførslerne og sammenholdt disse med artikel 12, stk. 1, litra g.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, på baggrund af de modtagne oplysninger fra RGS

Nordic sammenholdt med artikel 12, stk. 1, litra g, at der ikke er grundlag for at

gøre indsigelse i medfør af denne bestemmelse.

Nedenfor følger en nærmere begrundelse for vores vurdering. I pkt. 1 følger en kort

sagsfremstilling, der gengiver de væsentligste skridt i sagerne i relation til

nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheden. Pkt. 2 gennemgår vores

begrundelse for klassificeringen som nyttiggørelse, herunder en konkret vurdering

ift. de opstillede kriterier. Pkt. 3 indeholder vores begrundelse for, hvorfor der ikke

er grundlag for at gøre indsigelse mod overførslerne til nyttiggørelse i medfør af

transportforordningens art. 12, stk. 1, litra g.

1. Kortfattet sagsfremstilling

Den 17. december 2020 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse NO500269 fra

Equinor Asa Avd Raffinaderi Mongstad (herefter Equinor) om overførsel af

450.000 tons olieholdigt spildevand til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark

med henblik på behandlingerne R12 og R9.

Den 11. juni 2021 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse GB0001009695 fra RGS

Nordic i Storbritannien om overførsel af 150.000 tons olieholdigt spildevand til

nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark med henblik på behandlingerne R12 og

R9.

Den 23. juni 2021 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse NO500491 fra RGS Nordic i

Norge om overførsel af 500.000 tons olieholdigt spildevand til nyttiggørelse hos

RGS Nordic i Danmark med henblik på behandlingerne R12 og R9

I e-mail af 19. september 2021 (vedhæftet notat af 17. september 2021) fremsendte

RGS Nordic oplysninger om økonomiske, miljømæssige og CO2-mæssige forhold

ved behandlingen

Ved e-mail af 23. september 2021 modtog Miljøstyrelsen Kammeradvokatens

notat om nyttiggørelsesbegrebet.

I e-mail af 29. september 2021 fremsendte Miljøstyrelsen en række spørgsmål til

RGS Nordic til belysning af de af Kammeradvokaten udledte kriterier ift.

nyttiggørelsesbegrebet.

I e-mails af hhv. 30. september, 19. oktober, 8. november, 16. november, 18.

november og 23. november har Miljøstyrelsen haft korrespondance med Slagelse

Kommune ift. en vurdering af kriteriet om RGS Nordic’ anlæg primært er indrettet

til nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Oplysningerne blev indsendt på baggrund af et møde afholdt den 8. september 2021

mellem Miljøstyrelsen og RGS Nordic, hvor styrelsen oplyste om, hvilke oplysninger

styrelsen forventede at spørge RGS Nordic ind til for at kunne afslutte sagsbehandlingen.

Ved e-mail af 5. oktober 2021 trak Equinor anmeldelse NO500269 tilbage.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 besvarede RGS Nordic de stillede spørgsmål.

I e-mail af 5. november 2021 fremsendte Miljøstyrelsen en række opfølgende

spørgsmål til svaret fra RGS Nordic.

Ved e-mail af 17. november 2021 besvarede RGS Nordic de opfølgende spørgsmål.

Ved e-mail af 18. november 2021 anmodede Miljøstyrelsen om yderligere

oplysninger til brug for en vurdering af indsigelsesmuligheden.

Den 24. november 2021 meddelte Miljøstyrelsen, på baggrund af den verserende

afklaring af nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheden, modificeret

samtykke til anmeldelserne GB0001009695 og NO500491. I den forbindelse blev

gyldighedsperioden for samtykket nedsat til 7 måneder og affaldsmængden nedsat

proportionalt hermed.

I e-mail af 8. december 2021 fremsendte RGS Nordic de udbedte yderligere

oplysninger

2. Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation

Det fremgår af definitionen på nyttiggørelse i affaldsbekendtgørelsens

§ 3, nr. 34 ,

at en nyttiggørelsesoperation er kendetegnet ved, at hovedresultatet med

operationen er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af

andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt

funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte

funktion i anlægget eller samfundet.

Ved vurderingen af hovedresultatet med operationen har Miljøstyrelsen inddraget

de kriterier, som Kammeradvokaten har uddraget af af EU-Domstolens praksis om

nyttiggørelsesbegrebet. Kriterierne gennemgås nærmere nedenfor i pkt. 2.2 - 2.7

sammen med en vurdering af de konkrete forhold i de to anmeldelser.

Det følger af dommen i sag C-116/01, at der ved klassificeringen af operationen

som nyttiggørelse eller bortskaffelse alene skal ses på den første operation, som

det olieholdige spildevand skal gennemgå efter overførslen til Danmark. Første

operation i de to anmeldelser består i adskillelse af spildevand og olie ved

gravitation med opvarmning.

Ved vurderingen skal der derfor tages udgangspunkt i, om operationen (adskillelse

af olien fra spildevandet) har som hovedresultat, enten at affald opfylder et nyttigt

formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet

anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med

henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.

Bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald.

Det bemærkes, at kriterierne ikke enkeltvis er afgørende for, om der er tale om en

nyttiggørelsesoperation eller ej, men mere skal ses som indikationer på, om

hovedresultatet med en operation udgør nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald.

Inden en gennemgang af kriterierne gennemgås i pkt. 2.1.

nyttiggørelsesdefinitionens hovedpointe med, at affaldet skal have som

hovedresultat, at det erstatter anvendelsen af andre materialer, som ellers ville

være anvendt– eller bliver forberedt med henblik herpå.

2.1. Erstatte anvendelsen af andre materialer

Det fremgår flere steder af Kammeradvokatens notat

, at man ved en vurdering af

hovedformålet med udskillelsen af olien fra spildevandet kan spørge, om

operationen ville være blevet gennemført, selvom denne type affald ikke var

tilgængelig, og det derfor havde været nødvendigt at anvende andre materialer.

Kammeradvokaten har i sit notat tillagt dette spørgsmål afgørende vægt og anført

at det forekommer usandsynligt, at genvindingen/udskillelsen af olien ville være

blevet gennemført, selvom det olieholdige spildevand ikke var tilgængeligt for

RGS, og det derfor havde været nødvendigt at anvende andre materialer. Videre er

det anført, at hvis RGS ikke kan skaffe affald i form af olieholdigt spildevand, vil

udskillelsen af olien således sandsynligvis slet ikke finde sted.

Miljøstyrelsen bemærker hertil, at sammensætningen af det olieholdige

spildevand, efter styrelsens vurdering, nødvendiggør en indledende behandling for

at kunne genvinde olien, fx ved en forudgående adskillelse af olie og spildevand,

som den der foretages hos RGS Nordic.

Efter Miljøstyrelsens opfattelse bør den indledende operation (adskillelse af olie

fra spildevand, som kan være en R12 operation) ses i sammenhæng med den

endelige nyttiggørelse (regenerering af olie, som kan være en R9 operation),

hvilket stemmer overens med systematikken i affaldsbekendtgørelsens bilag 5,

hvorefter en indledende R12 operation skal efterfølges af en af operationerne R1 til

R11. Det er således først ved den senere regenerering af olien, at affaldet erstatter

anvendelsen af andre materialer i samfundet generelt, hvorfor adskillelsen af olie

fra spildevandet er en forberedelse af affaldet med henblik på at opfylde denne

funktion. Konkret for vores to anmeldelser erstatter den hos RGS Nordic

genvundne olie andre råstoffer, som RGS Nordic’ modtagere ellers ville skulle

skaffe. Det er derfor, efter styrelsens vurdering, ikke relevant at lægge vægt på, om

operationen (adskillelse af olie fra spildevand) ville være gennemført uden det

olieholdige spildevand, og om dette spildevand erstatter andre materialer, som

ellers ville være blevet anvendt.

Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at dette ses at finde støtte i pkt. 1.4.5 i EU-

Kommissionens ”Guidance on the interpretation of key provisions of Directive

Se hertil pkt. 2 (afs. 9), pkt. 4.1 (afs. 1 og 2) og pkt. 4.3 (afs. 6-8 samt 11). Spørgsmålet er

udledt af C-147/15 (præmis 43)

Pkt. 2 (afs. 9)

2008/98/EC on waste”, hvoraf det bl.a. fremgår, at det nye affaldsdirektivs

nyttiggørelsesdefinition også omfatter situationer, hvor affald erstatter

anvendelsen af andre materialer i samfundet generelt, og ikke kun hvor affaldet

erstatter andre materialer på det anlæg, hvor affaldsbehandlingen finder sted.

Endvidere omtaler vejledningen i samme pkt., at nyttiggørelsesdefinitionen også

omfatter forberedende behandlinger, hvor affald forberedes til at kunne anvendes

som råmaterialer i andre processer.

Efter Miljøstyrelsens vurdering skal der derfor tages udgangspunkt i, om

operationen (adskillelse af olien fra spildevandet) har som hovedresultat, enten at

affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer,

der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at

affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i

anlægget eller i samfundet – og dermed ikke kun, om det olieholdige spildevand

erstatter anvendelsen af andre materialer på RGS Nordics eget anlæg.

2.2. Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til

bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald

Kriteriet er udledt af C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg, (præmis 39-

43),

og kan anvendes som indicium for, at hovedformålet med udskillelsen er

bortskaffelse af spildevandet.

Miljøstyrelsen har ved vurderingen af dette kriterie i e-mail af 30. september 2021

forespurgt Slagelse Kommune, som tilsynsmyndighed, om udskillelsen af olien hos

RGS Nordic er en betingelse for kommunens miljøgodkendelse til bortskaffelse af

spildevandet og bemærket, at ca. 1 % olie går til en efterfølgende R 9 operation, ca.

1,1 % slam går til R 1 og ca. 97,9 % udledes til havet.

Slagelse Kommune har ved e-mail af 19. oktober 2021 fremsendt et tilrettet svar på

deres mail af 8. oktober 2021, hvoraf fremgår, at kommunen i den gældende

miljøgodkendelse ikke har stillet krav om, at indhold af olie i affald til behandling

skal fjernes inden behandling påbegyndes, og at det er kommunens vurdering, at

spildevandet kan behandles og rummes inden for rammerne af RGS Nordic’

miljøgodkendelse.

I e-mail af 8. november 2021 har Miljøstyrelsen bedt om supplerende oplysninger

og forespurgt, om der i løbet af behandlingsprocessen hos RGS Nordic A/S sker en

reduktion af olieindholdet, herunder også i forbindelse med udledningen til havet.

Slagelse Kommune har ved e-mail af 16. november 2021 svaret bl.a., at der i

henhold til den gældende miljøgodkendelse (af 26. november 2008), samt

tillægsgodkendelse (af 30. april) ikke er stillet krav til reduktion af olieindholdet i

forbindelse med behandlingsprocessen, men at miljøgodkendelsen stiller krav om,

hvor meget virksomheden må støje, lugte og udlede stoffer med spildevandet til

recipient. Endvidere fremgår det af svaret, at det er fremhævet i

tillægsgodkendelsen, at olien frasorteres, som en del af

spildevandsrensningsprocessen til videre disponering og genbrug ved

genraffinering, og at denne aktivitet ikke er en del af miljøgodkendelsen, men en

del af virksomhedens interne proces.

I e-mail af 18. november 2021 har Miljøstyrelsen på ny rettet henvendelse til

Slagelse Kommune, idet kommunen blev bedt om at præcisere, om det vil være

muligt for RGS Nordics anlæg at leve op til alle de grænseværdier, der stilles krav

til, ifm. udledning til recipient uden at udskille eller reducere olieindholdet i det

konkrete spildevand i de omhandlede notifikationer.

Slagelse Kommune har ved e-mail af 23. november 2021 svaret bl.a., at det er

deres vurdering, at det olieholdige spildevand ikke vil udledes til recipient, da olien

vil blive frasorteret i virksomhedens processer. Det fremgår endvidere, at

kommunen har modtaget analyserapporter for PAH-indhold ved udledningen, og

at disse ikke gav anledning til, at det olieholdige spildevand gav problemer ved

udledning til recipient, og at dette er analyseret før og efter implementering af olie-

frasorteringen.

Vurdering af kriteriet

Miljøstyrelsen har forstået Slagelse Kommunes svar sådan, at der ikke i

miljøgodkendelsen er stillet direkte krav om, at der skal ske en udskillelse af olien

forud for behandlingen af spildevandet, da frasorteringen af olien er en del af

anlæggets interne processer. Styrelsen har endvidere forstået svaret sådan, at RGS

Nordic naturligvis skal leve op til de udledningskrav, som er nærmere fastsat i

miljøgodkendelsen.

Ved e-mail af 8. december 2021 har RGS Nordic fremsendt oplysninger

anlæggets udledningskrav efter miljøgodkendelsen samt dokumentation for

anlæggets faktiske udledninger. Det følger af disse krav, at en rensning af

spildevandet er nødvendig før der kan ske udledning til recipienten under

grænseværdierne f.eks. i forhold til de fastsatte krav til udledning af TOC

Selvom Slagelse Kommune har oplyst, at der ikke er stillet krav om udskillelse af

olien som betingelse for miljøgodkendelsen, må Miljøstyrelsen forstå kravene i

miljøgodkendelsen sådan, at kravene til udledning af stoffer til recipienten

indeholder et indirekte krav om reduktion af olieindholdet af spildevandet forud

for udledning til havet, da grænseværdierne i miljøgodkendelsen ellers ikke kan

overholdes.

Miljøstyrelsen finder derfor, at sagens oplysninger på dette punkt umiddelbart

indikerer, at RGS Nordic primært er indrettet til bortskaffelse af affald, når det

sammenholdes med kriteriet som udledt af dommen.

Miljøstyrelsen finder dog samtidig, at andre forhold ved anlæggets indretning taler

for, at RGS Nordic ligesåvel primært er indrettet til nyttiggørelse. Det fremgår

således af RGS Nordic’ notat af 17. september 2021, at olien oprindeligt blev

adskilt fra spildevandet for at sikre effektiviteten af vandbehandlingen, men at

denne separationsproces er blevet optimeret, så olieemulsioner brydes og oliefasen

adskilles effektivt fra vandfasen, hvorved olien kan nyttiggøres til brændselsolie

Til brug for vurderingen af indsigelsesmuligheden i medfør af transportforordningens

artikel 12, stk. 1, litra g.

Totalt organisk carbon

Endvidere fremgår, at processen er blevet optimeret yderligere så råolie i

olieholdigt spildevand kan genanvendes som erstatning for råolie til raffinering af

råoliedestillationsprodukter.

Miljøstyrelsen vurderer, at denne behandling og udviklingen heraf indikerer, at

der ved forarbejdningen af spildevandet foretages noget ekstraordinært i forhold

til den procedure, som vil være nødvendig ved en bortskaffelsesoperation,

hvilket

taler for, at anlægget må anses for at være indrettet til nyttiggørelse.

Miljøstyrelsen bemærker herudover, , at det af dommen udledte kriterie om

forarbejdningsanlæggets primære indretning, efter styrelsens opfattelse, ikke kan

anvendes helt tilsvarende i vurderingen af de to konkrete anmeldelser om

overførsel og behandling af olieholdigt spildevand. Dette skyldes, at

affaldsbehandlingen samt forarbejdningsanlæggets indretning hos RGS Nordic

adskiller sig væsentligt fra omstændighederne i sag C-458/00, hvor der var tale om

forbrænding af affald på et forbrændingsanlæg med udnyttelse af den afledte

energi på eget anlæg, ligesom affaldets sammensætning (i modsætning til

olieholdig spildevand) ikke medfører en indledende forberedelse af affaldet, men i

stedet kan anvendes ved direkte indføring i en forbrændingsovn.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at RGS Nordic modtager olieholdigt spildevand,

hvor det er nødvendigt at adskille olien fra spildevandet for at kunne nyttiggøre

olien, ligesom det tilsvarende er nødvendigt at fjerne olien for at kunne bortskaffe

det rensede spildevand til havet. Denne nødvendige forudsætning for den videre

behandling sker således samtidig, hvorfor behandlingen hos RGS Nordic

(herunder adskillelse af olie fra spildevand) har to hovedformål: dels en

genvinding af olien og dels en bortskaffelse af det rensede spildevand. Det er

derfor ikke muligt at fastslå, om RGS Nordic primært er indrettet til nyttiggørelse

eller bortskaffelse af affald.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at RGS Nordics indretning taler for, at

anlægget kan anses som både primært at være indrettet til nyttiggørelse og

bortskaffelse. Styrelsen vurderer endvidere, at kriteriet udledt af dommen ikke kan

anvendes helt tilsvarende på de to anmeldelser om olieholdigt spildevand, og

dermed ikke bør tillægges afgørende betydning ved vurderingen af hovedresultatet

med operationen.

2.3. Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger eller modtager

betaling for affaldet

Kriteriet er udledt af C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 44)

C-147/15, Edilizia Mastrodonato

(præmis 44), og kan anvendes som indicium for,

at det primære formål med operationen er nyttiggørelse, såfremt driftsherren

erlægger betaling for modtagelse af affaldet. Såfremt affaldsindehaveren derimod

betaler driftsherren for at modtage affaldet, kan dette omvendt tale for, at affaldet

bortskaffes på anlægget, idet der i så fald kan være en formodning for, at

operationen ikke ville være gennemført uden affaldet.

Se hertil Kammeradvokatens notat pkt. 4.3 (afs. 9).

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic til

betalingen for det olieholdige spildevand, samt den økonomiske værdi heraf.

I e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic bl.a. svaret, at der er flere komplekse

forhold, der spiller ind ved prisfastsættelsen, herunder kundens alternativer,

logistik- og behandlingsmæssige forhold samt affaldets sammensætning, ligesom

kundens udsigt til produktionsstop eller frigørelse af kritisk lagerkapacitet for

kunden kan være afgørende for prisfastsættelsen. RGS Nordic har endvidere

oplyst, at den typiske situation er, at RGS Nordic modtager betaling for affaldet,

idet de afholder alle omkostninger til både logistik og behandling. Ved RGS

Nordics videre afsætning af genvundne råolier modtager RGS Nordic betaling,

mens afsætning af olier af andre oprindelser sædvanligvis sker uden afregning.

Vurdering af kriteriet

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at betalingskriteriet ikke kan anvendes helt

tilsvarende i vurderingen af de to konkrete anmeldelser om overførsel og

behandling af olieholdigt spildevand. Dette skyldes, at affaldets sammensætning

og behandlingen heraf hos RGS Nordic adskiller sig væsentligt fra

omstændighederne i sagerne C-458/00 og C-147/15. I sag C-458/00 var der tale

om forbrænding af affald, mens der i C-147/15 var tale om opfyldning af et

stenbrud med affald. For begge sagers vedkommende er der tale om, at affaldets

sammensætning og affaldsbehandlingen heraf ikke medfører en indledende

forberedelse af affaldet, men i stedet kan anvendes ved direkte indføring i en

forbrændingsovn eller anvendes direkte som opfyldning i et stenbrud. Hertil

kommer, at behandlingsprocessen hos RGS Nordic, i modsætning til de to EU-

domme, medfører en betydelig værdistigning af affaldet, der som genanvendt olie

opnår en betydelig positiv økonomisk værdi.

Styrelsen bemærker endvidere hertil, at det af generaladvokat Jacobs forslag til

afgørelse i C-6/00 (pkt. 88)

fremgår, at betalingskriteriet ikke nødvendigvis er

absolut, og at der i visse sektorer, såsom sektoren for nyttiggørelse af

opløsningsmidler, tilsyneladende er normal praksis for, at affaldsindehaveren

betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen økonomisk rentabel. Det

er styrelsens vurdering, at olieholdigt spildevand i affaldssammensætningen og

behandlingsmæssigt kan sammenlignes med opløsningsmidler, og at der er praksis

for, at affaldsmodtageren modtager betaling for behandlingen heraf.

Miljøstyrelsen bemærker desuden, at affald i mange situationer repræsenterer en

negativ økonomisk værdi, som der erlægges betaling for modtagelsen af, men at

der gennem indledende forbehandlinger ofte sker en betydelig økonomiske

værdiforøgelse, som det er tilfældet med behandlingen hos RGS Nordic. RGS

Nordic har således til sagen oplyst, at de ved den videre afsætning af genvundne

råolier modtager betaling, mens afsætning af olier af andre oprindelser (fx

olieemulsioner) sædvanligvis sker uden afregning. De aftagere, som modtager den

forberedte olie fra RGS Nordic vil ved deres videreforarbejdning igen tilføre

affaldet en endnu større værditilvækst, som kulminerer ved den endelige

nyttiggørelse. Affald, som der modtages betaling for behandlingen af, kan dermed

Som der henvises til i pkt.58 (fodnote 28) i generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i

sag C-147/15.

udgøre en værdifuld ressource, selvom den umiddelbart udgør en negativ

økonomisk værdi for affaldsindehaveren.

Det er herudover Miljøstyrelsens opfattelse - i lighed med det af RGS Nordic

oplyste - at prisfastsættelsen af affaldsbehandlingen af olieholdigt spildevand er

resultatet af en flerhed af faktorer, herunder bl.a. affaldets sammensætning,

produktions-, logistiske- og behandlingsmæssige forhold, og at der som følge heraf

er en normal praksis for, at indehaveren betaler modtageren for behandlingen

heraf.

Det fremgår herefter af det til sagen oplyste, at udgangspunktet er, at RGS Nordic

modtager betaling for behandlingen af det olieholdige spildevand, hvilket efter

EU-Domstolens betalingskriterie indikerer, at der er tale om bortskaffelse. Som

det fremgår ovenfor er det imidlertid Miljøstyrelsens opfattelse, at

betalingskriteriet ikke bør tillægges afgørende vægt ved den konkrete vurdering af

overførsel af olieholdigt spildevand i de to anmeldelser.

2..4. Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved

behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges ved operationen

Kriteriet er udledt af C-228/00,

Kommissionen mod Tyskland

(præmis 42)

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic, om

den mængde olie, som fremkommer og udvindes ved behandlingen af spildevandet

er større end den energi, der forbruges ved operationen med at adskille olie og

vand.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at det estimerede

energiforbrug udgør ca. 2 %. Udregningen er baseret på en produktion med

udskillelse af olie fra en affaldsmængde på 1.200m

bestående af olieemulsion,

hvorved der blev udskilt 700m

olie med et energiindhold på 26.700 GJ, mens

opvarmningsprocessen havde et energiforbrug på 560 GJ.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende

spørgsmål, hvor der bl.a. blev spurgt til, om svaret gælder for begge notifikationer,

om olien gennemgår anden behandling eller om den er klar til afsætning direkte

efter den er skimmet af, og hvad forskellen er på olietyperne i de to notifikationer.

I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at olietypen i

notifikation GB 0001009695 er råolie, hvor der alene sker en gravimetrisk

genvinding, hvorfor energiforbruget udgør <<1 %. Olien kan herefter afsættes

uden yderligere behandling.

I samme e-mail har RGS Nordic for notifikation NO 500491 bl.a. svaret, at

energiforbruget udgør ca. 2 %, idet olietypen her består af både råolie samt

olieemulsioner. Den del, der udgør råolie, udskilles alene gravimetrisk, mens

olieemulsionen efter den gravimetriske behandling udsættes for en yderligere

behandling bestående af opvarmning.

Kriteriet er gengivet i C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 33), C-

116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,

Kommissionen mod Holland (præmis

31).

Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at den energi/olie som fremkommer og

udvindes ved behandlingen af det olieholdige spildevand, er klart større end det,

der forbruges ved operationen.

2.5. Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved

affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes

Kriteriet er udledt af C-228/00,

Kommissionen mod Tyskland

(præmis 42

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic, hvad

den olie, som bliver frigjort ved behandlingen af spildevandet konkret udnyttes til,

herunder oplysninger om produkttype og evt. tekniske standarder.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at råolie kan adskilles i

destillater, der efterfølgende indgår i fremstilling af produkter såsom benzin,

petroleum, fyringsolie, dieselolie og base-/smøreolier. Det er densiteten af råolien,

der har betydning for, hvilke destillater, der fremkommer og dermed de mulige

markedsførte produkter.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende spørgsmål,

hvor der bl.a. blev spurgt til, om svaret gælder for begge notifikationer, da svaret

omhandler råolie.

I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret, at der for GB 0001009695

udelukkende tages affald ind, der har oprindelse i offshore branchen

, hvilket

sikrer, at denne olie vil kunne overholde produktspecifikationerne hos aftageren

Crossbridge, og at hele oliefraktionen vil kunne genanvendes som beskrevet i svaret

af 8. oktober 2021.

I samme e-mail har RGS Nordic for notifikation NO 500491 svaret, at der her er tale

om dels en råoliedel, som kan afsættes tilsvarende til Crossbridge, men også en

oliedel med mere ukendt sammensætning

, som forventes udelukkende at kunne

nyttiggøres som brændselsolie ved leverance til Avista Oil.

Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at den olie, som bliver frigjort ved

behandlingen af spildevandet faktisk udnyttes.

2.6. Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om størstedelen

af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og udnyttes

Kriteriet er gengivet i C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 33), C-

116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,

Kommissionen mod Holland (præmis

31).

Dvs. olietypen alene er råolie.

Dvs. olieemulsioner.

Kriteriet er udledt af C-228/00,

Kommissionen mod Tyskland

(præmis 43)

For så vidt angår om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, har

Miljøstyrelsen lagt til grund, at hele mængden af olieholdigt spildevand gennemgår

processen med at udskille olie fra spildevandet, og har på denne baggrund ikke

fundet anledning til at spørge RGS Nordic videre ind hertil.

Miljøstyrelsen har, for så vidt angår andet led, ved e-mail af 30. september 2021

forespurgt RGS Nordic, hvor stor en andel af olien, som er frigjort ved

affaldsbehandlingen, der faktisk udnyttes, dvs. genvindes og efterfølgende bliver

brugt som produkter.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at olieholdigt spildevand

med et olieindhold på 0,2 % kan genvindes med en effektivitet på mere end 90 % og

vedhæftede forskellige bilag om den nærmere beregning heraf.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende spørgsmål,

hvor der bl.a. blev spurgt til de nærmere udregninger og data.

I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at det tidligere har været

diskuteret med Miljøstyrelsen, hvor effektivt anlægget er ved et lavt olieindhold

f.eks. 0,1-0,2 %, men at konklusionen her har været, at anlægget kan udskille olie

med 0,1 % olieindhold med en effektivitet på mere end 90 %. I

anmeldelsesprocessen om tilladelse til import, har RGS valgt at lægge en

sikkerhedsmargin for både nedre grænse og effektivitet, som derfor blev hævet til

en nedre grænse for olieindholdet på 0,2 %, hvor effektiviteten med en

sikkerhedsmargin mindst ville være 50 %.

Miljøstyrelsen har forstået RGS Nordics svar sådan, at der særligt er søgt en

beskrivelse af en nedre grænse for, hvornår olieindholdet kan medføre en

tilstrækkelig effektivitet, og at effektiviteten forøges ved et højere olieindhold.

Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at olieholdigt spildevand med et

olieindhold på mindst 0,2 % vil medføre, at størstedelen af den frigjorte olie

genindvindes og udnyttes.

2.7. Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet

til at udfylde det pågældende formål, dvs. egnet til den pågældende

affaldsbehandling

Kriteriet er udledt af C-147/15,

Edilizia Mastrodonato

(præmis 45).

Miljøstyrelsen har lagt til grund, at det olieholdige spildevand ud fra den

foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet til at gennemgå den

behandling, der foretages hos RGS Nordic, og har på denne baggrund ikke fundet

anledning til at spørge RGS Nordic videre ind hertil.

Kriteriet er gengivet i C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 34), C-

116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,

Kommissionen mod Holland (præmis

31).

2.8. Konklusion på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation

Det fremgår af de ovenfor gennemgåede kriterier sammenholdt med

anmeldelsernes faktuelle oplysninger, at de i pkt. 2.4 – 2.7 oplistede kriterier, kan

lægges til grund som opfyldte, dvs.:



Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes

ved behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges

ved operationen (pkt. 2.4).



Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres

ved affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes (pkt. 2.5).



Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og

om størstedelen af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer

faktisk genindvindes og udnyttes (pkt. 2.6).



Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske

viden er egnet til at udfylde det pågældende formål, dvs. egnet

til den pågældende affaldsbehandling (pkt. 2.7).

Det er herefter Miljøstyrelsens opfattelse, at disse kriterier indikerer, at der er tale

om en nyttiggørelsesoperation.

Kammeradvokaten har i sit notat særligt lagt vægt på kriteriet om anlæggets

primære indretning (pkt. 2.2) samt kriteriet om betaling (pkt. 2.3). Som

gennemgangen ovenfor viser, er vurderingen af disse kriterier langt vanskeligere,

hvilket efter Miljøstyrelsens opfattelse bl.a. skyldes, at affaldets sammensætning

og affaldsbehandlingen heraf ikke helt kan sammenlignes med de domme, hvoraf

kriterierne er udledt. Som det fremgår ovenfor, er det derfor styrelsens vurdering,

at kriterierne om anlæggets primære indretning og betaling ikke bør tillægges

afgørende vægt ved klassificeringen.

Endvidere har Kammeradvokaten i sit notat på baggrund af kriterierne navnlig

lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at genvindingen/udskillelsen af

olien ville være blevet gennemført, selvom det olieholdige spildevand ikke var

tilgængeligt for RGS Nordic, og det derfor havde været nødvendigt at anvende

andre materialer

. Denne vurdering har Miljøstyrelsen gennemgået i pkt. 2.1

ovenfor, hvorefter det er styrelsens vurdering, at det i de konkrete anmeldelser

ikke er relevant at lægge vægt herpå, henset til, at RGS Nordic foretager en

forberedelse af det olieholdige spildevand med henblik på at kunne opfylde en

funktion i samfundet generelt ved at erstatte anvendelsen af andre materialer,

hvorfor det ikke giver mening at se på, om det havde været nødvendigt for RGS

Nordic at anvende andre materialer. RGS Nordic forbereder således olien med

henblik på en senere endelig nyttiggørelse hos deres modtagere.

Det er herefter Miljøstyrelsens samlede vurdering, at der er tale om en

nyttiggørelsesoperation. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at det ud fra

en konkret afvejning af samtlige ovenstående kriterier i forhold til den konkrete

operation i de to anmeldelser, er mest der taler for, at hovedresultatet af

operationen udgør nyttiggørelse.

Kammeradvokatens notat pkt. 2 (afs. 9).

Miljøstyrelsen har i den forbindelse også lagt vægt på, at de af EU-Domstolens

praksis udledte kriterier er tale om indikationer, og ikke enkeltvis kan være

afgørende for klassificeringen, som må foretages konkret i forhold til den enkelte

operation.