Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9368
Den 30. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 858 (MOF alm. del) stillet 28. september 2023 efter
ønske fra ikkemedlem Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 858
”Er
det ministerens vurdering, at sagsbehandlingstiderne i forhold til støtteordningerne til
udtagning af lavbundsjorder, som administreres af Miljøstyrelsen, vil kunne nedbringes,
hvis styrelserne anvendte flere ressourcer på sagsbehandlingen på dette område?”
Svar
Det vil være nærliggende at antage, at sagsbehandlingstider nedbringes, hvis man allokerer flere
ressourcer til en opgave. Det er dog vurderingen, at der allerede sker en effektiv og hurtig
sagsbehandling i Miljøstyrelsen af ansøgninger til udtagning af lavbundsprojekterne.
Sagsbehandlingstiden fremgår af mit svar til spørgsmål 857.
Jeg kan endvidere oplyse, at der med Landbrugsaftalen både blev nedsat en taskforce og en
ekspertgruppe for udtagning af lavbund med det formål at afhjælpe barrierer og dermed understøtte
fremdriften i indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Ekspertgruppen har hertil
medlemmer med indgående kendskab til både administrationen af ordningerne og konkrete og
praktiske udfordringer relateret til alle faser af projektet, hvorfor regeringen vil lytte til de anbefalinger
som leveres fra ekspertgrupperne i forhold til, hvordan ressourcerne til udtagningsindsatsen anvendes
bedst muligt.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk