Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 9368
Den 30. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 857 (MOF alm. del) stillet 28. september efter ønske fra
ikkemedlem Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 857
”Vil
ministeren redegøre for sagsbehandlingstiderne i Miljøstyrelsen vedr. støtteordningerne til
udtagning af lavbundsjorder?”
Svar
Jeg har bedt Miljøstyrelsen om at bidrage med oplysninger om sagsbehandlingstider og beskrivelse af
de forskellige trin i sagsbehandlingen med henblik på at besvare spørgsmålet. Oplysningerne indgår i
nedenstående svar.
Miljøstyrelsens tilskudsforvaltning til Klima-lavbundsprojekter er blandt andet tilrettelagt efter regler
i budgetvejledningen, Økonomistyrelsens vejledning om god tilskudsforvaltning og klima-
lavbundsbekendtgørelsen. Der er således en række regler og kriterier, som alle projekter skal vurderes
i forhold til, når staten anvender midler til et større projekt. Det er blandt andet en række økonomiske
og forvaltningsmæssige forhold samt en række forhold relateret til selve projektet. Eksempelvis om der
til de samme arealer eller til den samme lodsejer eventuelt er modtaget anden støtte til projekterne,
som ikke er berettiget. Sagsbehandling skal dermed sikre, at der eksempelvis ikke sker
dobbeltfinansiering. Hertil er der en teknisk- faglig sagsbehandling af projekterne. Derfor sker der
også en robust sagsbehandling af udtagningsprojekterne.
Som udgangspunkt sker sagsbehandlingen af et Klima-Lavbundsprojekt i Miljøstyrelsen mellem tre
faser, henholdsvis behandling af ansøgning, efter forundersøgelsen og efter anlæg, jf. de stiplede linjer
i nedenstående figur.
Sagsbehandling i
miljøstyrelsen
Sagsbehandling i
miljøstyrelsen
Sagsbehandling i
miljøstyrelsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk