Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2768446_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-9269
Den 22. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del 852 stillet d. 26. september 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 852
”Ministeren bedes kommentere oplysningerne i artiklen ”Demontering af Østersøens "tikkende
bombe", Politico.eu, den 7. september 2023, vedrørende dumpet krigsammunition
i Østersøen og oplyse status for danske farvande.”
Svar
Miljøministeriet er opmærksom på, at der findes dumpet ammunition på havbunden i Østersøen og i
de danske farvande, primært fra de to verdenskrige. En stor del af ammunitionen i Østersøen og i de
danske farvande er ikke kortlagt. Det er skønnet, at der er dumpet ca. 32.ooo tons ammunition i det
såkaldte Bornholm Bassinet øst for Bornholm. Derudover blev der under de to verdenskrige udlagt
miner flere steder i Østersøen. Ammunition kan være et problem for havmiljøet og kan skabe
udfordringer ved fx etablering af konstruktioner til havs. Anbefalinger fra eksperter er, at risici,
herunder om miljøpåvirkningen og sikkerhedsrisikoen, skal undersøges nærmere.
Jeg deltog i Our Baltic-konferencen i Palanga i Litauen d. 29. september 2023 med de øvrige EU-
Østersølande, hvor der blev sat fornyet fokus på havets tilstand i Østersøen. Her tiltrådte vi en politisk
hensigtserklæring om at samarbejde om at øge viden og vurdere risici ved ammunitionen.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk