Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2765079_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6998
Den 12. oktober 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 847 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 847 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for med hvilken hjemmel i Habitatdirektivet og tilhørende EU-domstolsafgø-
relser, der tillades en direkte skadelig påvirkning af kumulativt 15 pct. af havbunden i de marine Natura
2000-områder (Habitatområde H16 og Fuglebeskyttelsesområde F12 Løgstør Bredning) og Lovns Bred-
ning (Habitatområde H30 og Fuglebeskyttelsesområde F14 Lovns Bredning), mens der på land reelt
ingen nedre grænse er for tilladt skadelig påvirkning af et Natura 2000-areal?”
Svar
Ifølge § 10e i fiskeriloven kan fiskeri i et Natura 2000-område kun tillades, hvis fiskeriet vurderes ikke
at skade områdes integritet. Fiskerilovens § 10e implementerer habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Inden der gives tilladelse til fiskeri efter blåmuslinger i et Natura 2000-område, udarbejder Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en konkret vurdering af konsekvenserne af aktiviteten for områdets
udpegningsgrundlag baseret på et fagligt grundlag, kaldet en miljøkonsekvensvurdering. Vurderes det,
at aktiviteten ikke vil skade områdets integritet, kan aktiviteten tillades.
I miljøkonsekvensvurderingen indgår også en opgørelse af den kumulative arealpåvirkning. Muslinge-
og Østerspolitikken fastsætter, at den kumulative arealpåvirkning maksimalt må være på 15 pct. Opgø-
relsen af den kumulative påvirkning tager udgangspunkt i de kriterier, som anvendes i beskrivelsen af
marine naturtypers bevaringsstatus. Den maksimale kumulative påvirkning måles således på en række
økosystemkomponenter, herunder muslingebestand, forekomst af ålegræs, makroalger og bundfauna,
som vil give en indikation af bevaringsstatus for de relevante marine naturtyper.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri står over for at skulle evaluere
Muslinge- og Østerspolitikken.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 847: Spm. om med hvilken hjemmel i Habitatdirektivet og tilhørende EU-domstolsafgørelser, der tillades en direkte skadelig påvirkning af kumulativt 15 pct. af havbunden i de marine Natura 2000-områder
2