Vil ministeren med afsæt i punkt 37 i ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om Danmarks Havplan”, em.dk, den 7. juni 2023 besvare følgende spørgsmål:
- Vil ministeren bekræfte, at bundslæbende fiskeri i alle almindeligt beskyttede havstrategiområder ikke længere kan tillades, når den nye havplan træder i kraft?
- Vil ministeren redegøre for, hvornår det bundslæbende fiskeri i Kilen, der på nuværende tidspunkt finder sted i det almindeligt beskyttede havstrategiområde, der dækker Øresund, forventes forbudt? Der henvises til teksten i punkt 37, hvor der står: “Det vurderes, at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke kan foregå i de almindeligt beskyttede havstrategiområder”.
Dato: 25-09-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
naturbeskyttelse og kystsikring