Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-9074
Den 13. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 827 (MOF alm. del) stillet den 19. september 2023 efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 827
”Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske omkostninger ved brug af pesticider i det danske
landbrugserhverv?”
Svar
Miljøministeriet har ikke en fuldstændig opgørelse over de samfundsøkonomiske omkostninger
forbundet med anvendelse af sprøjtemidler i det danske landbrugserhverv. Alle anvendte aktivstoffer i
sprøjtemidler bliver risikovurderet i EU både ift. sundhed og miljø, herunder grundvand. Kun hvis et
aktivstof vurderes sikkert at anvende for mennesker og miljø, kan det godkendes i EU. Efter
godkendelsen af aktivstofferne skal selve sprøjtemidlerne, hvori de indgår, godkendes nationalt.
Miljøstyrelsen står for godkendelsen af sprøjtemidler i Danmark. Godkendelsen kan kun gives, hvis en
grundig risikovurdering viser, at brugen er sikker for mennesker og miljø, herunder grundvand. Det
indebærer, at der ikke er en uacceptabel risiko forbundet med anvendelsen.
På trods af den grundige risikovurdering kan anvendelsen af sprøjtemidler indebære en påvirkning af
miljøet, ligesom der også kan være sundhedsmæssige konsekvenser ved anvendelsen af midlerne,
f.eks. ifm. spild eller uheld. De konkrete påvirkninger og en prisfastsætning af omkostningerne derved
er imidlertid meget vanskelig at foretage. Det skyldes, at det er meget vanskeligt at kvantificere både
effekterne fra brugen af sprøjtemidler samt de forskellige faktorer, der indgår. Endeligt er det
vanskeligt at isolere brugen af sprøjtemidler som en enkeltstående faktor adskilt fra f.eks. intensiv
landbrugsdrift.
Allerede i 1998 foretog Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis
afvikling af pesticidanvendelsen - det såkaldte Bichel-udvalg - en vurdering af de samlede
konsekvenser ved at udfase anvendelsen af sprøjtemidler, hvori der indgik samfundsøkonomiske
beregninger. I beregningerne indgik en diskussion af værdisætningen af forskellige miljø- og
sundhedsmæssige konsekvenser. Heri indgik enkelte værdisætninger af kendte omkostninger, som
f.eks. rensning af drikkevandet for sprøjtemidler, som var forholdsvis ukompliceret. Hertil bemærkes
dog, at der pga. den stramme danske godkendelsesordning for sprøjtemidler ikke kan siges noget
præcist om et fremtidigt behov for rensning af drikkevand for sprøjtemiddelrester. Værdisætning af
f.eks. skader på miljø eller omkostninger for natur er derimod mere komplicerede at foretage, da de i
høj grad afhænger af befolkningens betalingsvilje for værdien af disse. Der var derfor i vurderingen
heller ikke en fuld opgørelse over de samfundsøkonomiske omkostninger ved udfasning af brugen af
sprøjtemidler, der ville kunne indgå i en samlet
cost-benefit
analyse. Samme vanskeligheder gør, at det
på nuværende tidspunkt stadig er svært at værdisætte effekter ved brug af sprøjtemidler i det danske
landbrugserhverv, selv hvis disse er kendte.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk