Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2765454_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-9074
Den 13. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 822 (MOF alm. del) stillet den 19. september 2023 efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 822
”Vil ministeren med afsæt i artiklen ”Se her, hvad landbrugets virksomheder sprøjter med”, gylle.dk,
den 2. august 2023 besvare følgende spørgsmål:
- Vil ministeren kommentere den tilgængelighed af data om pesticider, som findes i artiklen?
- Vil ministeren redegøre for den stigende behandlingshyppighed med pesticider, jf.
pesticidstatistikken i artiklen? Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte i lyset
af denne udvikling? Og hvilke initiativer vil ministeren i den sammenhæng tage over for de
landbrugsvirksomheder, der har et særligt stort forbrug af forskellige pesticider og særligt stor
behandlingshyppighed? Der henvises til de tilgængelige data om anvendelse af pesticider i artiklen,
hvor det fremgår, at et mindre antal landbrugsvirksomheder har et særligt stort forbrug af pesticider
og behandlingshyppigheder.
- Vil ministeren kommentere oplysningerne i databasen, der kan udledes af artiklen?”
Svar
For så vidt angår tilgængeligheden af data i artiklen kan jeg oplyse, at journalisten bag den nævnte
artikel har ansøgt Miljøstyrelsen om aktindsigt i de lovpligtige sprøjtejournalindberetninger (SJI), som
visse jordbrugsvirksomheder skal indberette til Miljøstyrelsen en gang årligt. Journalisten har
efterfølgende valgt at offentliggøre disse data.
Ift. behandlingshyppighed har jeg forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”behandlingshyppighed angiver hvor mange gange et areal i gennemsnit behandles med en given
mængde pesticider i løbet af en vækstsæson, såfremt pesticiderne blev udbragt med
standarddoseringer, som fastlagt i Bekæmpelsesmiddelstatistikken. Dette svarer ikke til antallet af
indberetninger til SJI, som databasen i artiklen er baseret på. I SJI fremgår én række for hver
kombination af ét pesticidprodukt og én afgrøde. Her angives det samlede forbrug af det givne
pesticidprodukt i den givne afgrøde for det pågældende år. Mængden af pesticid kan være udbragt på
halvdelen af arealet med den givne afgrøde, og mængden kan være udbragt i forbindelse med flere
sprøjtninger i løbet af året. Ud fra databasen i artiklen er det derfor ikke muligt at beregne
behandlingshyppighed og arealkorrigeret forbrug.”
Miljøstyrelsen oplyser yderligere, at:
”det er misvisende, når det i artiklen nævnes, at man i ”Databasen” kan se, at der er registreret et antal
”ture med marksprøjten” for udvalgte jordbrugere. Det er ud fra sprøjtejournalindberetningerne i
”Databasen” ikke muligt at afgøre, hvor mange gange jordbrugeren rent faktisk har sprøjtet sine
afgrøder, altså hvor mange gange der er kørt ”ture med marksprøjten”. Det skyldes, at
sprøjtejournalindberetninger foretages på aggregeret niveau, hvor den samlede anvendte mængde af
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 822: Spm. om ministeren vil redegøre for den stigende behandlingshyppighed med pesticider m.v.
de enkelte pesticidprodukter indberettes for hver sprøjtet afgrøde. Det betyder, at en række i
”Databasen” ikke nødvendigvis dækker over én sprøjtning med pesticider, men at den godt kan dække
over flere udførte sprøjtninger i en afgrøde.”
I lyset af ovenstående danner artiklen således ikke grundlag for at igangsætte nye initiativer. Jeg kan
oplyse, at der i Danmark generelt er fokus på at nedsætte belastningen af mennesker og miljøet ved
brug af sprøjtemidler. Det opnås i Danmark bl.a. vha. en differentieret pesticidafgift, der ved
omlægningen i 2023 gør det mere attraktivt at bruge midler med lav belastning af miljø og sundhed.
Desuden skal alle, der anvender sprøjtemidler i erhvervsmæssig sammenhæng, forebygge og begrænse
forekomst af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr på en måde, så de minimerer behovet for brug af
sprøjtemidler, dvs. overholde de såkaldte principper for integreret plantebeskyttelse (IPM). Hertil
kommer, at Landbrugsstyrelsen foretager 600-700 kontrolbesøg om året i bl.a. jordbrugssektoren,
hvor der bl.a. kontrolleres førte sprøjtejournaler.
For så vidt angår sidste spørgsmål om oplysningerne i databasen, så kan jeg oplyse, at data stammer
fra de lovpligtige sprøjtejournalindberetninger (SJI). Landmænd, skovbrugere, producenter af
juletræer og pyntegrønt, som dyrker 10 ha eller derover, skal hvert år indberette deres samlede forbrug
af sprøjtemidler i SJI-systemet. Det samme gælder, hvis man er gartneri, frugtavler eller planteskole
og har en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover. Indberetningerne sker på
afgrødeniveau, og for hver afgrøde skal jordbrugsvirksomheden indberette: navn og
registreringsnummer for det anvendte sprøjtemiddel, det samlede forbrug (i kg eller liter) og arealet i
hektar. Miljøstyrelsen samler disse oplysninger og bruger dem i Bekæmpelsesmiddelstatistikken, der
offentliggøres en gang om året. I den forbindelse beregnes behandlingshyppigheden på landsplan for
de enkelte afgrøder.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
2