Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1152
Den 20. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 81 (MOF alm. del) stillet 24. januar 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 81
”Vil ministeren følge anbefalingerne givet af Ulvegruppen under ministerens
Vildtforvaltningsråd?”
Svar
Mit svar tager udgangspunkt i, at der refereres til Vildtforvaltningsrådets forslag til en ny
forvaltningsplan for ulven, som blev offentliggjort i marts 2021.
Vildtforvaltningsrådets forslag indeholder en række initiativer, der bl.a. handler om at maksimere
befolkningens oplevelse af sikkerhed, minimere stress og tab af husdyr, sikre en levedygtig delbestand
af ulv og styrke det internationale samarbejde om ulv.
Flere af Vildtforvaltningsrådets forslag er helt eller delvist omfattet i den nuværende forvaltning af
ulven. Senest er der i 2022 afsat midler til implementering af yderligere tre af de forslag, som
Vildtforvaltningsrådet har fremsat. Det drejer sig om GPS-overvågning af ulve, dialogmøder med
lokale borgere og indkøb af trailere med udstyr til frivillige hjælpere i områder med ulve.
Forvaltningsplanen for ulven er dynamisk, og vi vil derfor løbende evaluere ulveforvaltningen og
vurdere behovet for implementering af flere forslag. I den forbindelse kigger vi også på initiativerne i
Vildtforvaltningsrådets forslag.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K