Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2757817_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6300
Den 21. september 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 773 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 773 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan ministeren bekræfte, at artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 giver mulighed for, at
kvoten på kuller kan hæves i indeværende år? Og vil ministeren søge opbakning hertil?”
Svar
I henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan medlemsstater med en direkte for-
valtningsmæssig interesse sende Kommissionen en begrundet anmodning om, at den forelægger et for-
slag for at afhjælpe en betydelig uoverensstemmelse mellem de fastsatte kvoter og bestandens faktiske
tilstand.
Jeg har bragt problemstillingen op for EU-kommissæren for miljø, hav og fiskeri i en direkte henven-
delse samt på det seneste rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023. Her har jeg anmodet
om, at Kommissionen genforhandler en samlet fangstmængde for kuller i 2023 med Norge og Storbri-
tannien med henblik på at øge den samlede fangstmængde for kuller i Skagerrak og Kattegat i 2023.
Samtidig har jeg opfordret til, at EU i konsultationerne med Storbritannien og Norge om fiskeriet i 2024
prioriterer, at der fastsættes en samlet fangstmængde på baggrund af rådgivningen for 2024. Jeg har
derudover haft møde med Storbritanniens minister for fødevarer, landbrug og fiskeri med henblik på at
søge opbakning til at hæve kullerkvoten. Jeg har ligeledes intentioner om at kontakte den norske fiskeri-
og havminister med samme formål.
Jacob Jensen
/
Maria Krohn Andersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk