Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2757815_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6532
Den 2. oktober 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 807 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 807 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om det giver ministeren anledning til at tage et generelt kig på, om der er uover-
ensstemmelser mellem fiskerikvoterne, anbefalingerne og meldingerne som man får fra fiskerne, når vi
nu kan se, at der er en stor forskel på antallet af kuller, som man må fange, og hvor mange der reelt er?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i gang med at forberede forhandlingerne om fiskeri-
mulighederne for 2024. Det indgår som en fast del af forberedelserne at undersøge og drøfte den viden-
skabelige rådgivning og forventningerne til kvotefastsættelse med interessenterne, herunder erhvervet
og NGO'er samt EU-Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Det søges generelt forud for forhand-
lingerne at tilvejebringe et fyldestgørende billede af den aktuelle bestandssituation sammenholdt med
den videnskabelige rådgivning.
Det kan derudover oplyses, at de endelige kvotefastsættelser for en lang række bestande, herunder kul-
ler, aftales i regi af EU’s forhandlinger med tredjelande, hvor EU i fællesskab med de relevante tredje-
lande skal være enige om de samlede fiskerimuligheder.
For så vidt angår misforholdet mellem rådgivningen og kvoten for kuller henvises til besvarelsen af
spørgsmål nr. 772 og 773 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som er vedlagt besvarel-
sen.
./.
Jacob Jensen
/
Maria Krohn Andersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk