Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1152
Den 20. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 80 (MOF alm. del) stillet 24. januar 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 80
”Vil ministeren oplyse, om man til fulde vil følge forskernes faglige anbefalinger i forhold til
afgrænsning af et beskyttelsesområde for ulve, hvor adgang ikke er tilladt? Vil ministeren sikre at
adgangsforbuddet håndhæves?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har ansvaret for ulveforvaltningen i Danmark.
Miljøstyrelsen har oplyst, at etablering af afspærring i forbindelse med ulvens yngletid sker med
udgangspunkt i det faglige notat ”Ulvens
sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden”,
som er
udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i maj 2020.
For så vidt angår statsejede arealer har Naturstyrelsen oplyst, at Naturstyrelsens lokale enheder efter
konkret vurdering øger opsynet i og omkring yngleområder for at forebygge forstyrrelser.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K