Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2761153_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 797 (MOF alm. del) stillet den 8. september 2023 efter
ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 797
”Vil ministeren redegøre for, hvilke miljømæssige risici og konsekvenser regeringen og/eller de
relevante fagministerier ser, hvis der tillades at grave eller støvsuge havbunden efter mineraler eller
andre ressourcer i rigsfællesskabets havområder?”
Svar
Jeg har inddraget Miljøstyrelsen i spørgsmål nr. 797 og kan på den baggrund oplyse følgende:
Miljøeffekterne af eventuelle projekter vedr. udnyttelse af naturforekomster på havbunden er meget
begrænset belyst. At grave eller ”støvsuge” havbunden for mineraler eller andre ressourcer i
rigsfællesskabets havområder vil kræve forudgående tilvejebringelse af viden og konkrete vurderinger
af miljøeffekterne af planlagte aktiviteter, afledte effekter samt kumulative effekter.
For nuværende er Miljøstyrelsen bekendt med tre mulige metoder af udnyttelse af havbundens
naturforekomster: 1) Opsamling af manganknolde fra havbunden, 2) dybhavsminedrift i og omkring
hydrotermiske kilder, hvilket vil svare til åbne minebrud på havbunden og 3) dybhavsminedrift af
havbundsoverfladen, hvor man ”høster” havbundsoverfladen og udskiller de metaller, der er heri. Alle
tre metoder vil foregå i relation til en skibsoperation på havoverfladen, hvor havbundsmaterialet løftes
op til, behandles og afskibes fra. For alle tre metoder er formålet indvinding af malm – enten i form af
mangan, mineraler og/eller metaller. Disse ressourcer er imidlertid kun en delmængde af havbunden,
og malmen skal derfor separeres fra de øvrige havbundsmaterialer. Separationen vil finde sted i
separationsanlæg ombord på skibenene tilknyttet aktiviteten. Separationen kan ske kemisk eller
mekanisk ved centrifugering. Efter separation vil det overskydende havbundsmateriale blive udledt
tilbage til havmiljøet, hvilket vil resultere i spredning af de resterende havbundmaterialer over et
større område.
Dybhavsbunden er hjemsted for mange unikke arter. For eksempel trives muslinger, rejer og
kæmpeorme omkring hydrotermiske kilder i dybhavet, mens krabber, koraller, havanemoner og
søstjerner lever i væggene på undersøiske bjerge.
Dybhavsminedrift vil resultere i fysisk forstyrrelse af livet i dybhavet og tab af havbund. Havbunden er
en integreret del af dybhavets økosystem. Herudover vil minedriftens støj og lys forstyrre arter, der
lever i dybhavet. Samlet set tyder det på, at dybhavsminedrift vil kunne påvirke livet på havbunden
negativt og ødelægge levesteder på havbunden, f.eks. omkring hydrotermiske kilder samt på
undersøiske bjerge og højderygge.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 797: Spm. om, hvilke miljømæssige risici og konsekvenser regeringen og/eller de relevante fagministerier ser, hvis der tillades at grave eller støvsuge havbunden efter mineraler m.v.
Dybhavet er meget begrænset kortlagt, og forskere ved endnu ikke, hvilken langvarig effekt tab af
levesteder og eventuelle ødelagte økosystemer kan have for livet i dybhavet, og hvordan sådanne tab og
påvirkninger af havbunden fx på lang sigt vil påvirke havets økosystemer.
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
2