MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm., om kontrol ved flytninger af grise m.v.

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)

MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 524

Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 1. juni 2023

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 524 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. maj 2023 Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Det fremgår af Fødevarestyrelsens evaluering, at synstiden ved flytninger af grise inden for Danmarks

grænser til slagterier er uændret, efter den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter fra 2018

trådte i kraft. Samtidig er kontrollen i gennemsnit øget med 27 pct. ved eksport fra direkte læsninger, og

med 78 pct. ved eksport fra virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning af dyr. Der hen-

vises til ”Evaluering af den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter”, Fødevarestyrelsen,

den 24. januar 2020, jf. MOF alm. del – bilag 445 (2019-20). Hvordan ser ministeren på den store for-

skel i synstiden ved kontrol ved flytninger af grise inden for landets grænser og synstiden ved eksport af

grise?”

Svar

Den politiske aftale af 18. december 2018 om styrket kontrol med dyretransporter indførte en øget

synstid på 50 pct. i perioden fra den 15. august 2019 til 15. november 2019 for Fødevarestyrelsens kon-

trol af grises transportegnethed til eksport. Det øgede fokus på eksportsynet blev videreført med den

politiske aftale af 25. juni 2020 om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkon-

cept for dyretransporter.

Baggrunden for indførelsen af den øgede synstid var en rundspørge i efteråret 2018 blandt Fødevaresty-

relsens embedsdyrlæger i veterinærenhederne, der viste, at flere følte sig presset på tid, og at grisene

blev drevet frem i et tempo, som besværliggjorde fund af skader på grisene, som gjorde dem uegnede til

fremtidig transport.

Disse forhold gør sig ikke gældende for kontrollen på danske slagterier, og der var derfor ikke et veteri-

nærfagligt belæg for at indføre krav om øget synstid for disse transporter.

Til brug for yderligere uddybning af besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen,

der har oplyst følgende:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm., om kontrol ved flytninger af grise m.v.

”Der er en række væsentlige forskelle mellem den situation, hvor transporten sker til et slagteri, og den

situation, hvor transporten sker til eksport, og det er disse forskelle, der begrunder, at den øgede synstid

alene finder anvendelse i sidstnævnte situation.

For det første er der forskel på, hvad embedsdyrlægen skal kontrollere. Ved transport til slagterier i

Danmark kontrollerer embedsdyrlægen dyrenes transportegnethed efter aflæsning fra transportmidlet,

dvs. efter afslutning af transporten. Embedsdyrlægen skal således alene vurdere, hvorvidt dyrene har

lidt overlast ved den foretagne transport. Ved eksport direkte fra besætninger skal embedsdyrlægen kon-

trollere og vurdere dyrenes transportegnethed til den planlagte transport. På sammenbringningsvirk-

somheder skal embedsdyrlægen både vurdere, hvorvidt dyrene har lidt overlast ved den foretagne trans-

port, og om dyrene er egnede til den planlagte videre transport.

For det andet er der i de fleste tilfælde tale om forskellige kategorier af dyr. På slagterier er hovedparten

af dyrene slagtesvin på ca. 100 kg, mens eksportdyr overvejende er smågrise på ca. 30 kg. Der er derfor

forskel på dyrenes bevægelsesmønstre og hastighed, hvilket vanskeliggør synet af smågrise i forhold til

slagtesvin.

For det tredje er der på slagterierne mulighed for at afklare tvivl om transportegnethed efter aflæsningen

af dyrene – enten ved at vende tilbage til dyret, mens det venter på at blive slagtet, eller efter at det er

blevet slagtet.

Tidsforbruget til syn af grise ved afgang direkte fra en besætning eller ved aflæsning på en sammen-

bringningsvirksomhed omfatter desuden tid til en sundhedsundersøgelse af dyrene i henhold til de EU-

retlige veterinærforskrifter samt sagsbehandling, herunder udfærdigelse af sundhedscertifikat.

Kontrol af transportegnethed på henholdsvis slagterierne og i besætninger og på sammenbringnings-

virksomheder er således forskellige situationer, der ikke kan sammenlignes.”

Jacob Jensen

Paolo Drostby