Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 524
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. juni 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 524 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. maj 2023 Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Det fremgår af Fødevarestyrelsens evaluering, at synstiden ved flytninger af grise inden for Danmarks
grænser til slagterier er uændret, efter den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter fra 2018
trådte i kraft. Samtidig er kontrollen i gennemsnit øget med 27 pct. ved eksport fra direkte læsninger, og
med 78 pct. ved eksport fra virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning af dyr. Der hen-
vises til ”Evaluering af den politiske aftale om styrket kontrol af dyretransporter”, Fødevarestyrelsen,
den 24. januar 2020, jf. MOF alm. del – bilag 445 (2019-20). Hvordan ser ministeren på den store for-
skel i synstiden ved kontrol ved flytninger af grise inden for landets grænser og synstiden ved eksport af
grise?”
Svar
Den politiske aftale af 18. december 2018 om styrket kontrol med dyretransporter indførte en øget
synstid på 50 pct. i perioden fra den 15. august 2019 til 15. november 2019 for Fødevarestyrelsens kon-
trol af grises transportegnethed til eksport. Det øgede fokus på eksportsynet blev videreført med den
politiske aftale af 25. juni 2020 om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkon-
cept for dyretransporter.
Baggrunden for indførelsen af den øgede synstid var en rundspørge i efteråret 2018 blandt Fødevaresty-
relsens embedsdyrlæger i veterinærenhederne, der viste, at flere følte sig presset på tid, og at grisene
blev drevet frem i et tempo, som besværliggjorde fund af skader på grisene, som gjorde dem uegnede til
fremtidig transport.
Disse forhold gør sig ikke gældende for kontrollen på danske slagterier, og der var derfor ikke et veteri-
nærfagligt belæg for at indføre krav om øget synstid for disse transporter.
Til brug for yderligere uddybning af besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen,
der har oplyst følgende:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K