Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2762056_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 788 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Helene Lillendahl Brydensholt (Å).
Spørgsmål nr. 788 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete opgaver i Landbrugsstyrelsen der vil blive nedprioriteret i for-
bindelse med den forestående fyringsrunde, og kan ministeren garantere, at der ikke vil ske en nedpri-
oritering af opgaverne vedr. tilsyn og fysisk kontrol med husdyrbesætninger? Der henvises til artiklen
”Landbrugsstyrelsen skal ud i fyringsrunde: Op mod 100 årsværk skal væk”, Landbrugsavisen, den 6.
september 2023 (Landbrugsstyrelsen skal ud i fyringsrunde: Op mod 100 årsværk skal væk | Landbrugs-
avisen).”
Svar
Landbrugsstyrelsen har over de senere år arbejdet med at forberede og implementere EU’s nye land-
brugsreform for perioden 2023-2027 gennem landbrugsaftalen. For at kunne udføre implementerings-
arbejdet som følge af landbrugsaftalen har Landbrugsstyrelsen modtaget midlertidige bevillinger. De
midlertidige bevillinger reduceres i 2024, da den store opgave med at udvikle nye regler og ordninger er
ved at være afsluttet. Dette medfører, at organisationen skal tilpasses.
Landbrugsstyrelsen har iværksat en plan for, hvordan opgaveløsningen kan sikres med færre hænder i
takt med, at opgaver bortfalder. Der er således et stort fokus i styrelsen på at fastholde opgaveløsningen
på samme niveau som hidtil, herunder at sikre fremdrift på landbrugsaftalen.
Jacob Jensen
/
.... .. .. ..
..... . ... ..
Cathrine Mary Jørgensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk