Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6299
Den 27. september 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 762 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. september 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 762 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvad omfanget af blåmuslingeskrab er både i og uden for Natura 2000-områder,
og hvad vurderingen er af effekterne på klimaet og fjordmiljøet?”
Svar
Fiskeristyrelsen har oplyst, at der i fiskerisæsonen 2022/2023 på landsplan blev landet i alt 13.717 ton
blåmuslinger fra fiskeri inden for Natura 2000-områder og 11.463 ton blåmuslinger fra fiskeri uden for
Natura 2000-områder.
Inden der gives tilladelse til fiskeri efter blåmuslinger i et Natura 2000-område udarbejder Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en miljøkonsekvensvurdering af fiskeriet. Til brug herfor anmodes
DTU Aqua som udgangspunkt om at udarbejde en faglig konsekvensvurdering af fiskeriet, som forelæg-
ges Muslingeudvalget. Der gives tilladelse til blåmuslingefiskeri i et Natura 2000-område for én sæson
ad gangen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udarbejder herudover ikke vurderinger af blåmuslinge-
fiskeriets effekter på klima og fjordmiljø.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K