Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6219
Den 22. september 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 755 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. august 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 755 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere på Danmarks Naturfredningsforenings postulat om, at 80 pct. af havet
bundtrawles? Der henvises til Danmarks Naturfredningsforenings opslag ”Livet i havet er i fare”, face-
book.com”.
Svar
I Danmarks havstrategis basisanalyse konkluderes, at 80 pct. af havbunden inden for det danske hava-
real blev påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber i 2013.
I DTU Aquas rapport ”Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri”
1
gennemgås bl.a.
en række undersøgelser på området og det konkluderes, at metodevalg har stor betydning for, hvor stor
en del af havarealet der vurderes at blive påvirket af bundslæbende redskaber.
Andre lignende beregninger, som fremgår af ovennævnte rapport, viser, at dansk fiskeri med bundtrawl
i årene 2005-2016 i gennemsnit påvirkede 44 pct. af havbunden i den danske del af Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat i et givet år, og 35 pct. af bunden i den danske del af Østersøen.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
1
DTU Aqua-rapport nr. 392-2021
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K