Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3193
Den 21 . september 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 739 (MOF alm. del) stillet 24. august efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 739
” Vil ministeren som opfølgning på ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål 312 besvare følgende
spørgsmål:
–
Er det regeringens politik, at det ved erhvervsaktiviteter, såsom f.eks. muslingeskrabning, er
acceptabelt at forhindre, at ålegræs kan sprede sig ud på de vanddybder, der er omfattet af
definitionen ”god økologisk tilstand”, når blot dybdegrænsen for trinnet mellem moderat og
god tilstand er nået?”
–
Vil ministeren forklare, hvorledes brugen af god/moderat-grænsen for ålegræs/rodfæstede
bundplanter som skrabegrænse for muslingefiskeriet matcher Miljøministeriets og
samfundets interesse i øvrigt i at få udbredt ålegræsbestandene så meget som muligt, jf.
boksen ”Ålegræssets vigtige funktioner” på ministeriets temaside ”Ålegræs og vandmiljøet”,
miljøtilstand.nu (https://xn--miljtilstand-yjb.nu/temaer/vandmiljoe/aale-graes-og-
vandmiljoeet/)?
–
Det fremgår af ministerens besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål 312, at ”Hvis
dybdeudbredelsen af ålegræs i et vandområde er større end svarende til god/moderat
dybdegrænsen skal fiskeri med muslingeskrab og bundtrawl kun kunne ske på dybder større
end den nuværende dybdeudbredelse for at hindre en forringelse af miljøtilstanden”. Vil
ministeren oplyse, hvorledes det ”princip”, der må forstås ikke alene at gælde muslingefiskeri,
men også øvrigt fiskeri med bundtrawl i de danske fjord- og havområder omfattet af
vandområdeplanerne, generelt skal overholdes? Forudsætter det, at der gennemføres
undersøgelser af tilstedeværelsen af ålegræs, før fiskeriet kan udføres, og vil fiskerne blive
pålagt at gennemføre disse undersøgelser? Eller vil Fiskeristyrelsen være forpligtet til at
foretage sådanne udbredelsesundersøgelser, før licens gives til specifikke kystområder?
NOVANA-overvågningsprogrammet, som er målrettet overvågningen af den generelle tilstand
for natur og vandmiljø, kan, jf. ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål 315, ikke danne
grundlag herfor.
”
Svar
Det er ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen pga. svarets faglige kompleksitet. Det
forventes, at der kan oversendes et endeligt svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg medio
oktober.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk