Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2748970_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5853
Den 12. september 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 734 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. august 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 734 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Forsker: Der skal tænkes nyt i forhold til efterafgrøder”,
tvmidtvest.dk, den 13. august 2023, herunder følgende udtalelse fra forskeren Jørgen Eivind Olesen ”En
hurtig løsning vil være at se på en differentieret regulering af dette på tværs af landet”, og vil ministeren
i lyset af udtalelsen indkalde til forhandlinger i nærmeste fremtid om en hurtig løsning på det såkaldte
datotyranni, hvor også en differentieret regulering af dette på tværs af landet indgår?”
Svar
Jeg har et meget stort fokus på, at landbrugerne skal have mest mulig fleksibilitet, når de skal indfri
miljøkravene. Jeg er derfor glad for, at forligskredsen bag
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
(landbrugsaftalen) tidligere i år traf beslutning om, at give landbrugerne forøget fleksibilitet i medfør af
det såkaldte servicetjek af efterafgrødereglerne. Her blev det bl.a. besluttet, at plantedække fra spildkorn
af godkendte efterafgrødearter skal kunne medregnes i opfyldelse af dækningskravet og at lempe mulig-
heden for at ændre den geografiske placering af virkemidler i målrettet regulering frem til 10. september.
Endvidere fik landbrugerne forbedrede muligheder for at anvende den såkaldte fleksible efterafgrøde-
model.
Muligheden for at differentiere etableringsfristerne for efterafgrøderne geografisk blev drøftet i forbin-
delse med dette servicetjek. Det fremgår af afrapporteringen af servicetjekket, at Landbrugsstyrelsen
vurderede, at der ikke er tilstrækkeligt fagligt grundlag for at indføre geografisk differentierede etable-
ringsfrister for efterafgrøder i den nuværende regulering. Landbrugsstyrelsen tog udgangspunkt i dels
Aarhus Universitets vurdering af, at en geografisk differentiering ikke kan sikre efterafgrødernes ud-
vaskningsreducerende effekt, og dels at senere etablering i et område vil medføre opnåelse af en mindre
miljøeffekt, som vil skulle hentes på anden vis inden for samme område eller opland f.eks. ved at øge
det samlede krav til efterafgrøder eller gennem en omfordeling af indsatskravet. Såfremt det var muligt
at indføre en sådan model ville denne medføre, at landbrugerne i eksempelvis Nordjylland muligvis ville
skulle udlægge flere efterafgrøder for at sikre den nødvendige miljøeffekt.
Henset til, at bl.a. overstående model ikke vurderes at være en mulighed, ser jeg på, om der er andre
måder, hvorpå vi kan forøge fleksibiliteten for landbrugerne. Konkret har jeg bl.a. bedt mit ministerium
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 734: Spm. om kommentar til artiklen Forsker: Der skal tænkes nyt i forhold til efterafgrøder, tvmidtvest.dk, den 13. august 2023
om at se nærmere på mulighederne for at lade spildkorn og spiret ukrudt tælle bedre med i efterafgrøde-
regnskabet og for, om vinterraps, tidligt sået vinterhvede og braklægning kan tilskrives en større effekt.
Med landbrugsaftalen blev der endvidere truffet beslutning om, at der skal indfases en ny og mere om-
kostningseffektiv kvælstofreguleringsmodel fra 2026. Det er hensigten, at denne nye model skal forøge
landbrugernes fleksibilitet yderligere.
Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne i forligskredsen bag landbrugsaftalen om, hvordan vi kan give
landbrugerne størst mulig fleksibilitet, når de skal levere de aftalte kvælstofreduktioner, så vi kan passe
godt på vores vandmiljø. Derfor er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved at se på faglige
muligheder for i højere grad at understøtte dette.
Jacob Jensen
/
Morten Ejrnæs
2