Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2743767_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. august 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 733 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. august 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 733 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Med henvisning til ”Beretning om tilskud på fiskeriområdet”, rigsrevisionen.dk, den 10. oktober 2018,
bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeriet har fulgt op på den kritik af Tilskud på fiskeriområ-
det, som Statsrevisorerne i 2018 gav ministeriet, hvor de blandt andet så med stor alvor på en kritisabel
forvaltning af fiskeriområdet, og at omfanget af mangler, fejl og uregelmæssigheder i tilskudsforvaltnin-
gen var så stort, at det blev vurderet som værende udtryk for en bekymrende og usædvanlig administra-
tionskultur?”
Svar
Rigsrevisionen afgav i 2018
beretning om tilskud på fiskeriområdet
om tilskudsordninger under Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond. Beretningen medførte skarp kritik fra Statsrevisorerne af forvaltnin-
gen af området. På baggrund af kritikken blev et omfattende genopretningsarbejde igangsat med det
formål at sikre korrekt administration af tilskudsreglerne.
Arbejdet med genopretningen af Fiskeristyrelsen har bl.a. omfattet udarbejdelsen af nye administrati-
onsgrundlag for kontrol- og tilskudsområdet, gennemgang af gamle tilskudssager med henblik på at
undersøge eventuelle tilbagebetalingskrav, udarbejdelsen af en ny operationel instruks, der sikrer kor-
rekt implementering af EU's strafpointsystem, samt en generel styrkelse af de samlede juridiske, for-
valtningsmæssige og revisionsmæssige kompetencer i styrelsen.
Rigsrevisionen har løbende fulgt op på kritikpunkterne fra beretningen og har i januar 2023 afsluttet
det sidste udestående opfølgningspunkt. Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Rigsrevisionen på
grundlag af deres løbende opfølgning finder ministeriets samlede initiativer tilfredsstillende, og at Stats-
revisorerne, på baggrund af indstilling fra Rigsrevisionen, har afsluttet sagen.
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk