Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2749126_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Den 1 2. september 2023
Hermed sendes besv arelse af spørgsmål nr. 7 31 (Alm. del), som Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1 4. august 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Rasmussen (DF).
Spørgsm ål nr. 7 31 (Alm . del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hv ad v il ministeren gøre for at sikre, at landmænd kan så efterafgrøder efter udløbet af fristen den 20.
august uden kv otereduktion, når v ejr- og jordbundsforholdene dikterer dette, og v il ministeren arbejde
for, at der fremadrettet kan dispenseres for denne dato for såning af efterafgrøder v ed særlige vejrfor-
hold?”
Sv ar:
Jeg har et meget stort fokus på, at landbrugerne skal hav e mest mulig fleksibilitet, når de skal indfri
miljøkrav ene. Hv is effekten af indsatsen skal fastholdes, kan der ikke fagligt peges på muligheden for at
udsky de etableringsfristerne eller fjerne kravet om kv otereduktion.
V ejrforholdene i sensommeren sv inger fra år til år. Det førte til, at der i en årrække blev givet dispensa-
tioner, som betød, at det ikke kan udelukkes, at en del af kv ælstofeffekten af indsatserne blev tabt. Derfor
blev reglerne lavet om i 2019, og der blev indført mulighed for senere etablering af efterafgrøder, således
at landbrugere kan så efterafgrøder indtil den 7 . september. For at sikre opnåelse af miljøeffekten følges
etablering af efterafgrøder mellem den 21 . august og 7 . september af en reduktion i kv ælstofkvoten året
efter. Der er dermed ikke længere en fast frist for etablering af efterafgrøder.
Desuden indeholder reguleringen mulighed for at opspare efterafgrødeindsats fra et år med gode for-
hold for etablering til anv endelse i et år med dårligere forhold for etablering (den såkaldte ”efterafgrø-
debank”).
Med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af oktober 2021 (landbrugsaftalen) blev det besluttet,
at der skulle gennemføres et tjek af efterafgrø dereglerne. I foråret 2023 traf forligskredsen beslutning
om udmøntning af denne og dermed, at der skulle indføres yderligere fleksi bilitet i efterafgrødereglerne.
Her blev det besluttet, at plantedække fra spildkorn af godkendte efterafgrødearter skal kunne medreg-
nes i opfy ldelse af dækningskravet og at lempe muligheden for at ændre den geografiske placering af
v irkemidler i målrettet regulering frem til 1 0. september . For så v idt angår muligheden for at etablere
efterafgrøder i perioden mellem den 21 . august og 7 . september blev der givet mulighed for en mere
differentieret kv otereduktion på dagsbasis (dag-til-dag) v ed etablering af efterafgrøder i perioden 21.
Mi ni steriet for Fødevarer, Landb rug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1 057 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 0 60 00 • CV R 4195601 1 • EAN 579800088001 6 • fvm@f vm.dk • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 731: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at landmænd kan så efterafgrøder efter udløbet af fristen den 20. august uden kvotereduktion, når vejr- og jordbundsforholdene dikterer dette
august til 7 . september. Endelig blev det gjort muligt at bruge opsparet efterafgrødeindsats fra efteraf-
grødebanken i stedet for kv otereduktion, når de planlagte efterafgrøder ikke kan udlægges, f.eks. på
grund af v ejrliget (dog ikke i den målrettede regulering).
Endv idere indeholder reguleringen syv alternativer til efterafgrøder. Anvendelse af alternativerne gør
det muligt at fly tte miljøindsatsen til andre tidspunkter af året. Muligheden for anvendelse af forskellige
v irkemidler forbedrer landbrugernes muligheder for planlægning og gør dem mindre udsatte for pres
fra v ejrliget. Endvidere er det muligt at etablere efterafgrøderne i foråret som udlæg i hov edafgrøden.
En regulering, hvor v ejrsituationen skulle v urderes fra uge til uge for fastsættelse af årets frist, ville i sig
selv medføre stor uforudsigelighed for landbrugerne. Det v ille også kunne betyde, at landbrugere i nogle
år med kort v arsel v ille skulle lave en større indsats for at modsv are den merudvaskning, som v ejrliget
kan forårsage.
Med landbrugsaftalen blev der truffet beslutning om, at der skal indfases en ny og mere omkostnin gsef-
fektiv kv ælstofreguleringsmodel fra 2026. Det er hensigten, at denne ny e model skal forøge landbruger-
nes fleksibilitet y derligere. Endv idere skal modellen sikre, at landbrugernes valg af sædskifte kan indgå
i reguleringen, således at tilrettelæggelsen af markdriften i sig selv i højere grad kan understøtte opnå-
else af miljømålene. Konkret ønsker jeg bl.a. at se på mulighederne for at lade spildkorn og spiret ukrudt
tælle bedre med i efterafgrøderegnskabet og for, om v interraps og tidligt sået vinterhved e kan tilskrives
en større effekt.
Landbrugsstyrelsen har gennemført et pilotprojekt om biomasse, hv or landbrugerne blev fritaget for
etableringsfrister og krav om specifikke afgrøder og i stedet skulle opfy lde et v ist biomasseindeks på
deres bedrifter. Den model, som indgik i pilotprojektet, hvor de otte deltagende bedrifter fik det samme
krav til biomasseniveau, vurderes ikke at v ære tilstrækkelig for alle bedriftstyper, hvis den k v ælstofre-
ducerende effekt af efterafgrødeordningerne skal sikres. I samarbejde med Aarhus Univ ersitet undersø-
ges det, om krav et til biomasseniveauet kan differentieres ud fra eksempelvis gødnin gsanvendelse, jord-
ty pe, afgrødetype mv. Ligeledes ses der på, hvordan et biomasseindeks kan tænkes ind i arbejdet med
ny arealregulering – enten som et v irkemiddel eller som en kontrolform.
Jeg ønsker, at landmændene skal have størst mulig fleksibilitet i forhold til at kunne levere de politisk
aftalte kv ælstofreduktioner, så vi kan passe godt på vores vandmiljø. Derfor er Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri v ed at se på faglige muligheder for i højere grad at understøtte dette.
Jacob Jensen
/
Morten Ejrnæs
2