Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2739449_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 7255
Den 16. august 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 721 (MOF alm. del) stillet 19. juli 2923 efter ønske fra
Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 721
”Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at kystsikringsprojektet Nordkystens Fremtid kan
gennemføres, hvor der samtidig tages de nødvendige hensyn til både havmiljøet, fiskeriet, kommuner
og lodsejere? Der henvises til artiklen “Redning af huse og strande ved Nordsjællands kyst sat på
pause: Mangfoldig havbund kan dø”, dr.dk, den 19. juli 2023.”
Svar
Kommunerne er ansvarlig myndighed for kystbeskyttelse og skal i forbindelse med
kystbeskyttelsesprojekter sikre, at de lever op til gældende lovgivning i forhold til at varetage
eksempelvis natur- og miljøhensyn.
Der har i forbindelse med projektet været dialog mellem kommunerne og Miljøministeriet. Ministeriet
har vejledt om fortolkningen af reglerne efter kystbeskyttelsesloven og om det faglige indhold inden
for ministeriets ressort.
Projektet har desuden fået tilsagn om støtte gennem den statslige Kystpulje på cirka 45 pct. af de
samlede anlægsomkostninger. Praksis for erosionsprojekter er i dag sådan, at der maksimum kan
tildeles tilskud til 50 procent af anlægsudgifterne. Det loft er indført for, at så mange som muligt kan få
en andel af midlerne fra puljen.
Kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid er et godt eksempel på, hvordan kommuner i
fællesskab kan løfte opgaven med etablering af et sammenhængende og omkostningseffektivt
kystbeskyttelsesprojekt på en udsat kyststrækning.
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk