Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. august 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 720 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 720 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvad strafferammen er for vanrøgt af dyr, og hvad normalstraffene er?”
Svar
Efter dyrevelfærdslovens
1
§ 58, stk. 1, straffes den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på
anden måde behandler dyr uforsvarligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Hvis forholdet har haft
karakter af grovere uforsvarlig behandling af dyr, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 58,
stk. 2. Har forholdet haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år, jf. 58, stk. 3.
De vejledende normalbødestørrelser (udgangsstrafpositioner) i sager om uforsvarlig eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr er:
Overtrædelser uden for erhvervsforhold
1. gang
Uforsvarlig behandling af dyr
Grovere uforsvarlig
behandling af dyr
2.000 kr.
10.000 kr.
2. gang
6.000 kr.
15.000 kr.
Overtrædelser begået i forbindelse med udøvelse af erhverv
(undtaget visse sager om transport af dyr)
1. gang
Uforsvarlig behandling af dyr
Grovere uforsvarlig
behandling af dyr
5.000 kr.
20.000 kr.
2. gang
15.000 kr.
30.000 kr.
I visse sager om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr kan der være grundlag for
at nedlægge påstand om frihedsstraf. Hvis tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af
dyrevelfærdslovgivningen, vil dette i praksis primært være relevant i sager om grovere uforsvarlig
1
Dyrevelfærdsloven, jf. LBK nr. 1597 af 08/07/2021
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K