Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2751069_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2023
Politikontoret
Stephanie Dahl-Jensen
2023-0032/33-0094
2921719
Besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del), som Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 717: MFU spm. om, hvilke forhold der under en dyrevelfærdssag henhører under kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Fødevarestyrelsen og Politiet
Spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke forhold der under en dyrevel-
færdssag henhører under kommunens Teknik- og Miljøudvalg,
Fødevarestyrelsen og Politiet, og om der er forhold, hvor der vil
være tvivl om, hvilken enhed der skal tage sig af hvad?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har oplyst
følgende:
”Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har til brug for
besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevare-
styrelsen, der har oplyst, at dyrevelfærdslovgivningen henhører
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og Føde-
varestyrelsen varetager som udgangspunkt kontrolopgaverne på
dyrevelfærdsområdet. Herudover varetager Landbrugsstyrelsen
enkelte dyrevelfærdsmæssige kontrolopgaver, som har relation
til EU-reglerne om landbrugsstøtte, og politiet varetager visse
tilsynsopgaver på dyrevelfærdsområdet, bl.a. kontrol på bag-
grund af anmeldelser om overtrædelse af dyrevelfærdsloven
vedr. uforsvarlig behandling af dyr.
Fødevarestyrelsen udfører kontrol med dyrevelfærd som led i
den ordinære besætningskontrol, kontrolkampagner og kontrol
på baggrund af f.eks. anmeldelser.
Når Fødevarestyrelsen på en velfærdskontrol konstaterer over-
trædelse af reglerne på dyrevelfærdsområdet, foretager styrelsen
en konkret og helhedsorienteret vurdering af omstændighe-
derne. Overtrædelser af bagatelagtige karakter vil typisk blive
håndteret med vejledning, mens andre overtrædelser som ud-
gangspunkt vil medføre en sanktion. Kontrollen skal anvende de
sanktioner, som vurderes tilstrækkelige til at sikre, at reglerne
overholdes, men som samtidig ikke må være mere indgribende
end nødvendigt. Fødevarestyrelsen kan anvende følgende sank-
tioner for overtrædelser på velfærdsområdet: Indskærpelse, på-
bud og forbud samt politianmeldelse.
Fødevarestyrelsen yder endvidere veterinærfaglig bistand til po-
litiet i politiets sager om overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne,
herunder i forbindelse med politiets tilsyn på baggrund af an-
meldelser.
Side 2/4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 717: MFU spm. om, hvilke forhold der under en dyrevelfærdssag henhører under kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Fødevarestyrelsen og Politiet
Efter dyrevelfærdslovens § 40 kan politiet udstede pålæg om
dyrets eller dyrenes behandling i enhver situation, hvor et dyr
behandles uforsvarligt. Er et dyr sygt eller kommet uhelbrede-
ligt til skade, kan der meddeles pålæg om aflivning af dyret. In-
den der meddeles pålæg, skal politiet indhente en erklæring fra
en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen eller om fornødent en prakti-
serende dyrlæge. Det er i dag almindelig praksis, at politiet som
udgangspunkt indhenter erklæring fra en af Fødevarestyrelsens
embedsdyrlæger.
Når Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger bistår politiet i dyre-
velfærdssager, afgiver embedsdyrlægen en erklæring, som inde-
holder den veterinærfaglige vurdering af de konkrete forhold,
som er observeret og konstateret under kontrollen. Samtidig kan
Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger
i tilfælde af konstaterede
overtrædelser
give en eller flere anbefalinger til politiet om,
hvilke eventuelle tiltag som bør pålægges den ansvarlige for dy-
reholdet for at sikre overholdelse af dyrevelfærdsreglerne.
Fødevarestyrelsen kan som nævnt ovenfor meddele de påbud og
forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af dy-
revelfærdsreglerne. Såfremt politiet i forvejen har meddelt den
ansvarlige for dyreholdet pålæg om behandling mv., kan Føde-
varestyrelsen ikke meddele påbud eller forbud vedrørende
samme forhold. Et påbud eller forbud meddelt af Fødevaresty-
relsen bortfalder, hvis politiet efterfølgende meddeler den an-
svarlige for dyreholdet pålæg efter § 40 vedrørende samme for-
hold, jf. dyrevelfærdslovens § 47. Politiets pålæg har således
forrang for Fødevarestyrelsens påbud og forbud, hvis disse stri-
der mod hinanden. Det bemærkes, at politiet kun kan give et på-
læg, hvis forholdet som minimum vurderes at have karakter af
uforsvarlig behandling i dyrevelfærdslovens forstand, jf. dyre-
velfærdslovens § 40, stk. 2.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Midt-
og Vestsjællands Politi som
led i rigspolitireformen i medfør af Aftale om politiets og ankla-
gemyndighedens økonomi 2021-2023 overtog det landsdæk-
kende, overordnede ansvar for de politifaglige og juridiske op-
gaver på dyrevelfærds- og tungvognsområdet.
Rigspolitiet har derfor til brug for besvarelsen indhentet en ud-
talelse fra Den Landsdækkende Enhed for Juridisk Dyrevelfærd
og Tungvogn (LEJDT) ved Midt- og Vestsjællands Politi.
LEJDT har oplyst, at dyrevelfærdssager henhører under politiet
og/eller Fødevarestyrelsen.
Side 3/4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 717: MFU spm. om, hvilke forhold der under en dyrevelfærdssag henhører under kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Fødevarestyrelsen og Politiet
LEJDT har videre oplyst, at anmeldelser om manglende over-
holdelse af dyrevelfærdslovgivningen skal indgives til politiet,
hvorefter politiet efterforsker forholdet. Politiet kan udstede på-
læg om forsvarlig behandling af dyr, og politiet har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til et dyrehold i medfør af dyrevel-
færdslovens § 50, stk. 2. Politiet har således hjemmel til at se
alle dyr, uanset hvor de holdes. Dyrevelfærdslovens § 50, stk. 2,
kan kun anvendes, såfremt der er en ubestemt (ikke-konkret)
mistanke om uforsvarlig behandling af dyr. Hvis der ved tilsynet
konstateres uforsvarlig behandling af dyr, gennemføres den vi-
dere undersøgelse i stedet efter bestemmelserne i retsplejelo-
vens kapitel 73 om ransagning.
LEJDT har endvidere oplyst, at politiet bruger Fødevarestyrel-
sen som sagkyndig bistand, idet en dyrlæge fra Fødevarestyrel-
sen i langt de fleste sager deltager ved besigtigelsen af det eller
de dyr, som anmeldelsen vedrører.
LEJDT har oplyst, at Fødevarestyrelsen også selv udfører tilsyn
som forvaltningsmyndighed, og såfremt der ved tilsynet konsta-
teres konkrete strafbare forhold, kan Fødevarestyrelsen give en
indskærpelse eller indgive en anmeldelse herom til politiet. Hvis
forholdet anmeldes, vil politiet herefter overtage efterforsknin-
gen af det eller de konkrete strafbare forhold, mens Fødevare-
styrelsen fortsat kan føre tilsyn med øvrige forhold. Dette kan
give anledning til spørgsmål, særligt hos borgerne, der kan op-
leve, at samme tilsyn involverer to forskellige myndigheder.”
Side 4/4