Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2750536_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. september 2023
Politikontoret
Stephanie Dahl-Jensen
2023-0032/33-0086
2921695
Besvarelse af spørgsmål nr. 710 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 710 (Alm. del), som Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 710: MFU spm., om procesgangen fra der indløber en anmeldelse af et konkret forhold om overtrædelse af dyrevelfærdsloven, til at sagen bliver afsluttet
Spørgsmål nr. 710 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg:
”Vil
ministeren oplyse, om procesgangen fra der indløber en an-
meldelse af et konkret forhold om overtrædelse af dyrevelfærds-
loven, til at sagen bliver afsluttet, herunder hvor lang tid der går
fra anmeldelse, til at dyrevelfærdsenheden fysisk ser dyret?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at Midt- og Vestsjællands Politi som
led i rigspolitireformen i medfør af Aftale om politiets og ankla-
gemyndighedens økonomi 2021-2023 overtog det landsdæk-
kende, overordnede ansvar for de politifaglige og juridiske op-
gaver på dyrevelfærds- og tungvognsområdet.
Rigspolitiet har derfor til brug for besvarelsen indhentet en ud-
talelse fra Den Landsdækkende Enhed for Juridisk Dyrevelfærd
og Tungvogn (LEJDT) ved Midt- og Vestsjællands Politi.
LEJDT har på baggrund af Rigspolitiets anmodning foretaget en
kredshøring af landets 12 politikredse. På den baggrund har
LEJDT oplyst, at politiet ved modtagelse af en anmeldelse vur-
derer, om der er en rimelig formodning for, at der er begået et
strafbart forhold, som skal forfølges af det offentlige. Medmin-
dre politiet finder, at anmeldelsen straks kan afvises, jf. retsple-
jelovens § 749, stk. 1, vil politiet hurtigst muligt besigtige stedet,
hvor det anmeldte forhold har fundet eller finder sted.
Endvidere har LEJDT oplyst, at tidspunktet for besigtigelsen af-
hænger af flere forhold, herunder om det vurderes, at der er tale
om en igangværende overtrædelse, der straks skal stoppes, eller
om der er tale om en formodning for eller bekymring om en
ikke-konkret overtrædelse (ikke-akut tilfælde), der kan afvente,
at det fagkyndige personale kan komme til stedet.
LEJDT har herudover oplyst, at det også har betydning, om be-
sigtigelsen kræver deltagelse af en dyrlæge eller andre fagper-
soner. Politiet skal som udgangspunkt anvende en dyrlæge fra
Fødevarestyrelsen, men politiet kan også anvende en privatprak-
tiserende dyrlæge, hvis dyrlægen ikke har en interessekonflikt.
Andre fagpersoner anvendes ved særlige dyr, der kræver speci-
aliseret viden. Besigtigelsen kan derfor skulle afvente dyrlæge
eller fagperson. Alt afhængig af overtrædelsens alvorlighed vil
Side 2/4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 710: MFU spm., om procesgangen fra der indløber en anmeldelse af et konkret forhold om overtrædelse af dyrevelfærdsloven, til at sagen bliver afsluttet
politiet kunne udføre tilsynet straks og efterfølgende tilkalde
dyrlæge eller andre fagpersoner.
LEJDT har herudover oplyst, at såfremt det ved tilsynet konsta-
teres, at et dyr bliver behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt
eller mishandlet, kan politiet på baggrund af en veterinærfaglig
erklæring udstede et pålæg til den ansvarlige for dyret om for-
svarlig behandling af dyret. Pålægget skal efterkommes inden
for en frist, der fastsættes i samarbejde med dyrlægen. Politiet
kontrollerer fysisk, om pålægget bliver efterkommet.
Hvis pålægget ikke bliver efterkommet, skal politiet overtage
pasningen af dyret og dermed sørge for den forsvarlige behand-
ling af dyret. Politiet kan herunder beslutte, om dyret skal afli-
ves, slagtes eller sælges. Dyret kan også tilbagegives til ejeren,
hvis der er udsigt til, at ejeren kan behandle dyret forsvarligt
efterfølgende.
Når sagen er dokumenteret og færdigefterforsket, udfærdiger
politiet en rapport, hvorefter sagen overdrages til anklagemyn-
digheden.
LEJDT har i forlængelse heraf oplyst, at alvorlige sager bliver
forelagt Det Veterinære Sundhedsråd, som afgiver en udtalelse
om overtrædelsens alvorlighedsgrad.
LEJDT har oplyst, at det ikke er muligt ved et dataudtræk at op-
gøre, hvor lang tid der går, fra politikredsene har modtaget en
anmeldelse, til dyrevelfærdsenhederne fysisk ser dyret. LEJDT
har derfor foretaget en høring af de 12 politikredse, som har op-
lyst, at tiden fra anmeldelse indgives til at dyret tilses, afhænger
generelt af anmeldelsens art, herunder særligt hvor alvorlig sa-
gen er. I akutte tilfælde prioriterer politikredsene generelt at se
dyret hurtigst muligt og ofte allerede samme dag, som anmel-
delsen er modtaget. I øvrige ikke-akutte tilfælde tilses dyret hur-
tigst muligt. Hovedparten af politikredsene har vurderet, at der
højst vil gå 1-2 uger, før et dyr, som en eventuel anmeldelse an-
går, tilses. Enkelte politikredse har vurderet, at der kan gå læn-
gere tid.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har trukket oplysninger om sagsbehandlingsti-
den for sager vedrørende overtrædelse af dyreværnsloven eller
dyrevelfærdsloven i politiets sagsstyringssystem (POLSAS), jf.
tabel 1 nedenfor.
Side 3/4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 710: MFU spm., om procesgangen fra der indløber en anmeldelse af et konkret forhold om overtrædelse af dyrevelfærdsloven, til at sagen bliver afsluttet
2750536_0004.png
Tabel 1: Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse i sager om dyreværns-
loven og dyrevelfærdsloven (i dage)
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Sagsbehandlingstid fra anmeldelse
til afgørelse
429,2 334,9 503,9 625,3 730,3 510,0
Bemærkninger
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POL-
SAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et jour-
naliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal be-
mærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen
ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for ud-
trækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistrerin-
ger
.
Tallene er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellem-
tiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.
Data er opdateret den 22. juli 2023.”
Side 4/4