Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6857
Den 31. august 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 697 (MOF alm. del) stillet den 3. juli 2023 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 697
”Vil ministeren redegøre for arbejdet, herunder antal udrykninger, de danske Schweisshundeførere
påtager sig på årsbasis? Yderligere bedes ministeren kommentere, hvorvidt det efter ministerens
opfattelse er retfærdigt, at Schweisshundeførerne ikke får dækket deres omkostninger i forbindelse
med denne samfundsgerning.”
Svar
Schweisshundeførerne arbejder frivilligt, og deres arbejde består i, at de med deres specialtrænede
hunde opsporer og afliver påkørt og/eller anskudt vildt. Miljøstyrelsen oplyser, at hundeførerne de
seneste tre år gennemsnitligt har udført ca. 7.500 trafikeftersøgninger og ca. 10.500 jagteftersøgninger
årligt.
Schweisshundeførerne får betalt et kørselsvederlag pr. eftersøgning, og der udbetales ca. 1 mio. kr.
årligt i samlet kørselsgodtgørelse for trafikeftersøgninger, som kommer fra jagttegnsmidlerne. For så
vidt angår jagteftersøgningerne modtager schweisshundeførerne kørselsgodtgørelse fra den jæger, som
har tilkaldt hundeføreren. Jagttegnsmidlerne finansierer derudover beklædning og andet udstyr til
hundeførerne samt ulykkes- og livsforsikring til schweisshundene. Alt i alt betaler jagttegnsmidlerne
årligt ca. 4 mio. kr. til schweissarbejdet.
Schweisssekretariatet, som koordinerer og bistår hundeførernes arbejde, har endvidere modtaget
fondsmidler til finansiering af en større udskiftning af pejleudstyr, hvilket ventes at lette
hundeførernes vigtige arbejde.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K