Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2747622_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5513
Doknr.
726151
Dato
07-09-2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har d. 26. juni 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 679 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 679:
”Vil ministeren
kommentere henvendelsen af 26/6-23 fra Kost og
Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023”
Svar:
Som ældreminister værdsætter jeg altid at modtage inputs til arbejdet med at
sikre en god ældrepleje. Jeg er derfor særligt glad for at læse henvendelsen fra
Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA samt deres udspil om
ældremad, hvori der er fem gode og konstruktive forslag til håndteringen af
mad og måltider til sårbare ældre.
Forslagene lyder:
1. Ældres behov er forskellige
–
det skal deres mad også være
2. Brug for særligt fokus på svækkede ældres ernæring
3. Rammer for det gode måltid, selvbestemmelse og frit valg
4. Balance mellem klimatiltag, madkultur og ernæring
5. Madfællesskaber mod ensomhed og oplysning om sund mad
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg har indhentet bidrag fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet for så vidt angår den del af spørgsmålet, som omhandler
sundhedsindsatser. Jeg har også indhentet bidrag fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri for så vidt angår den del, som omhandler klimaindsats og
bæredygtig madproduktion.
Jeg kan om de gældende regler for levering af mad efter serviceloven oplyse,
at kommunen efter servicelovens § 83 skal tilbyde personlig hjælp og pleje,
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice til
personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse
opgaver. Hjælpen ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af
borgerens behov for hjælpen og kan derfor ydes til både ældre og personer
med handicap uafhængigt af alder.
Borgeren skal efter servicelovens § 91 tilbydes frit valg af leverandør af
hjælpen. Kommunen har pligt til at stille kvalitetskrav til både de private og
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2747622_0002.png
kommunale leverandører, og kvalitetskravene til leverandører af madservice
skal blandt andet medvirke til at give modtagerne et forskelligartet udbud af
måltider at vælge imellem.
Kommunen er forpligtet til at sikre, at tilbuddet til borgeren er tilpasset den
enkeltes behov. Der kan være behov for at tage hensyn til flere typer af særlige
diæter og til individuelle præferencer hos borgeren, samt særlig næringsrig
mad til småtspisende. Måltidet kan desuden enten bringes ud til borgeren i
hjemmet eller være et tilbud om at spise på f.eks. et lokalt spisested eller et
nærliggende plejecenter.
Der er således i ældreplejen fokus på og gode muligheder for at tilgodese
individuelle behov for mad og måltider. Jeg er generelt meget optaget af, at vi
alle er forskellige, og vi skal derfor have et samfund med endnu flere
valgmuligheder og større selvbestemmelse.
Jeg kan oplyse, at regeringens ambition er at frisætte ældreområdet og
grundlæggende ændre den måde, vi styrer, leverer, dokumenterer og
kontrollerer velfærden på. Regeringen er i den forbindelse i gang med at
udarbejde et forslag til en ny ældrelov med mere lokal frihed, ansvar og
engagement, hvor den ældre borger sættes før systemet, og medarbejderne
mødes med tillid og respekt for fagligheden. Det helt overordnede formål med
en ny ældrelov er, at vi skal understøtte en ældrepleje, hvor ældre skal kunne
leve et liv med livsglæde, kendetegnet ved nærvær og omsorg.
Jeg synes generelt, at det er vigtigt at have fokus på relationer og
fællesskaberne på ældreområdet. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at der
skabes plads til, at både pårørende, civilsamfund og fagprofessionelle kan
bidrage og understøtte de meningsfulde fællesskaber
–
også omkring måltidet.
Jeg vil derfor tage de gode inputs, som fremføres i ældremadsudspillet, med
mig videre som inspiration til udviklingen af ældreområdet. Jeg synes, at
udspillet indeholder mange gode og væsentlige pointer, der er til gavn for alle
vores ældre. Jeg takker for organisationernes engagement i at forbedre
forholdene for de ældre.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet følgende bidrag til besvarelsen:
”Indenrigs-
og Sundhedsministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmålet
forholder sig til udspillets forslag nr. 2 vedr. brug for særligt fokus på svækkede
ældres ernæring.
Indledningsvist skal det understreges, at ernæringsrigtig mad til svækkede
ældre mennesker, er et meget vigtigt område at have fokus på. Det er centralt
for forebyggelse og behandling og kan bidrage til at forbedre den enkelte
svækkede ældres helbred såvel som livskvalitet.
Dernæst kan det oplyses, at der allerede findes en række initiativer, hvor
ernæringsindsatser til svækkede ældre er tænkt ind. De fleste er forankret hos
Sundhedsstyrelsen, og derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet
følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Det bemærkes, at der ikke her skelnes
mellem indsatser efter sundhedsloven og serviceloven:
”Underernæring
har væsentlige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske
konsekvenser. Underernæring er en risikofaktor for blandt andet øget
sygelighed, dødelighed, funktionsnedsættelse og nedsat livskvalitet samt øget
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2747622_0003.png
behov for hjælp til dagligdagsopgaver
1
. Det er vist, at ernæringsvejledning og
diætbehandling er effektivt overfor underernæring og dens konsekvenser.
Ernæringsvejledning og diætbehandling til ældre med underernæring eller i
risiko herfor er derfor relevant herunder systematik og kvalitet i indsatserne.
I vejledningen:
Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af
borgere og patienter i ernæringsrisiko
beskrives indsatsen omkring tidlig
opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko.
Vejledningen er målrettet kommune, sygehus og almen praksis og skal bidrage
til at understøtte en sammenhængende tværsektoriel og tværfaglig
ernæringsindsats for den enkelte borger og patient. For at forebygge eller
forbedre dårlig ernæringstilstand hos ældre, anbefales en målrettet og
systematisk indsats. Vejledningen er implementeret i en række kommuner og
på sygehuse landet over.
Det er generelt Sundhedsstyrelsens vurdering, at der i kommunerne er
opmærksomhed på svækkede ældres ernæringstilstand, men at det der stor
forskel på, hvordan kommunerne prioriterer området og arbejder med dette i
praksis.
I de seneste år har der været gennemført følgende initiativer om svækkede
ældres ernæring. I erfaringsopsamlingen:
Tværfaglige ernæringsindsatser for
underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab
er der samlet
erfaringer fra fem kommuner, der i perioden 2018-2021 har etableret
tværfagligt samarbejde for at afhjælpe underernæring og uplanlagt vægttab
blandt ældre. Her fandt man, at øget kompetence om ernæring hos alle
fagpersoner, der er i berøring med de ældre, bedre kendskab til andre
faggruppers kompetence og kendte, effektive arbejdsgange har ført til mere
opsporing, flere henvisninger og bredere og mere sammenhængende forløb for
ældre med behov for ernæringsindsats. I Inspirationsbanken med kommunale
cases:
Bedre måltider til ældre
findes der eksempler på hvordan kommuner har
tilrettelagt det tværfaglige samarbejde. Her findes bl.a. også temasider om
hvordan kommunerne kan arbejde struktureret med vejning samt styrke
appetitten blandt ældre borgere.
I forbindelse med handlingsplanen den ældre medicinske patient fra 2016-2019
offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i 2017
Oplæg om ernæringsindsatser for
den ældre medicinske patient,
der har til formål at bidrage til at sikre målrettede
indsatser i forhold til underernæring og uplanlagt vægttab blandt ældre
medicinske patienter. Oplægget er udarbejdet med sparring fra en faglig
følgegruppe, herunder en række væsentlige aktører på ernæringsområdet.
For mennesker med kronisk sygdom (herunder ældre) er der kommunale
forebyggelsestilbud. Forud for kommunalt forebyggelsestilbuddet kan man blive
henvist til en afklarende samtale via sygehus, almen praksis eller som
selvhenvender
Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk
sygdom
–
Sundhedsstyrelsen, 2016
2
.
Alle patienter der i forbindelse med en sygehuskontakt har et lægefagligt
vurderet behov for genoptræning, har desuden ret til en genoptræningsplan.
Genoptræning omfatter træning af kroppens funktioner og træning af
aktiviteter, dvs. træning af funktionsnedsættelser i relation til for eksempel
bevægeapparatet og aktivitetsbegrænsninger. Genoptræning udgør ofte en del
1
Sundhedsstyrelsen (2022). Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i
ernæringsrisiko.
2
Publikationen er pt. under revision.
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2747622_0004.png
af en bredere rehabiliteringsindsats på linje med andre tilbud, som samlet har
det formål at forbedre eller vedligeholde patientens funktionsevne.
Genoptræningsplanen udarbejdes når der er identificeret et
genoptræningsbehov på baggrund af en funktionsnedsættelse. I den
forbindelse foretages en funktionsevnevurdering, som indeholder et bredt blik
på patientens samlede behov, herunder indgår ernæringsstatus.
Fysioterapeuter og ergoterapeuter spiller en væsentlig rolle i opsporingen af
borgere og patienter i ernæringsrisiko og har basal viden om ernæring. Hvis en
borger fx udskrives med en genoptræningsplan, har fysioterapeuten og
ergoterapeuten kompetencer til selvstændigt at identificere borgere med behov
for behandling af ernæringsrisiko samt gennem tværfagligt samarbejde med
ernæringsfagligt personale at udarbejde helhedsorienterede
rehabiliteringsplaner.
Et andet eksempel er borgere og patienter med dysfagi, hvor
ernæringstilstanden påvirkes af problemer med fødeindtagelse, synkefunktion
og/eller vanskeligheder med at spise og drikke. Dysfagi opspores tværfagligt
og vurderes yderligere af en ergoterapeut. Ergoterapeuten udreder og
behandler for dysfagi og afdækker i den forbindelse, hvilken konsistens mad og
drikke bør have for at tilgodese borgerens eller patientens behov.
Ergoterapeuten kan desuden bidrage med specialiserede kompetencer
indenfor dysfagi, træning, ergonomi og sanseintegration i løsningen af konkrete
ernærings problematikker. Gennem div. genoptrænings- og
rehabiliteringsindsatser oparbejdes et indgående kendskab til borgernes og
patientens fysiske funktionsevne. Tab af fysisk funktionsevne er en risikofaktor
for forringet ernæringstilstand, hvorfor ernæringsbehandling og indsatser til
bevarelse eller opbygning af fysisk funktionsevne med fordel kan kombineres.
Fokus på ernæring i forbindelse med genoptræning og rehabilitering vil
derudover øge den samlede effekt af behandlingen samtidig med øget
livskvalitet og helbredsstatus.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at som led i den
nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, har Sundhedsstyrelsen
fået til opgave at udarbejde en kvalitetsstandard vedrørende patientrettet
forebyggelse for borgere med kroniske sygdomme. Kvalitetsstandarden er
målrettet borgere i alle aldre og skal sikre adgang til patientrettede
forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne i form af fx bedre og mere
ensartede tilbud om bl.a. ernæringsindsatser.”.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har givet følgende bidrag til
besvarelsen:
”De
professionelle køkkener spiller en vigtig rolle i klimaindsatsen og
bæredygtig madproduktion pga. den store volumen af måltider, de producerer
hver dag.
Der mangler på nuværende tidspunkt opdaterede faglige standarder og
konkrete redskaber om ernæringsrigtig og planterig mad til svækkede ældre.
Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har derfor
igangsat en proces med
at opdatere ’Anbefalinger for den danske
institutionskost’,
som senest er revideret i 2015. Opdateringen vil tage højde for
særlige ernæringsmæssige behov blandt målgruppen for anbefalingerne og de
nye Nordiske Næringsstofanbefalinger.”
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 679: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/6-23 fra Kost og Ernæringsforbundet, Ældre Sagen og FOA om Ældremadsudspil 2023
2747622_0005.png
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
5