Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2730898_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6542
Den 29. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 673 (MOF alm. del) stillet d. 23. juni 2023 efter ønske fra
Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 673
”Er ministeren enig i, at de stigende fund af kemikalier i grundvandet udgør en risiko for grundvandets
kvalitet? Er ministeren enig i, at de stigende fund er i modstrid med både vandrammedirektivets krav
om, at et vandområdes tilstand ikke må forringes, og med drikkevandsdirektivets betragtninger (punkt
17) om, at risikostyringen af indvindingsoplandene bør tilsigte at gøre fremstillingen af drikkevand
mindre behandlingskrævende?”
Svar
Jeg er enig i, at det stigende antal fund af rester fra sprøjtemidler og biocider, samt fund af PFAS,
udgør en risiko for grundvandets generelle tilstand, og, måske endnu vigtigere, udgør det en risiko for
kvaliteten af vores drikkevand. Derfor har regering igangsat en akutplan for beskyttelse af de
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Der er desuden brug for mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet. Derfor har
regeringen igangsat en kortlægning, der skal udpege, hvor vores grundvand er truet af forurening, og
hvor der er behov for en ekstra beskyttelsesindsats. Denne kortlægning vil bygge videre på det
datagrundlag de sidste mere end 20 års grundvandskortlægning har skabt og inddrage kommuner og
vandforsyninger.
Målet er at finde de sårbare områder, hvor der sker en stor grundvandsdannelse til de
grundvandsmagasiner, vi indvinder fra og hvor der kan være behov for beskyttelse. Desuden er en stor
del af de stoffer, der findes i grundvandet er forbudt. På sigt vil det forhåbentligt betyder, at der ikke vil
være behov for at anvende avanceret vandbehandling. Da det grundvand vi i dag indvinder som
drikkevand er dannet for årtier siden, kan der dog gå årtier før vi ser en ændring i tilstanden.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk