Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2732511_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5043
Den 3. juli 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 671 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 22. juni 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 671 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan forholder ministrene sig til, at kamerabekendtgørelsen - der jo betyder, at vi videoovervåger
en del af vores fiskere - ifølge nogle af fiskernes advokater, måske kan være i strid med EU´s GDPR
regler?”
Svar
Bekendtgørelsen om elektronisk monitorering af visse fartøjer i Kattegat (kamerabekendtgørelsen) har
været i offentlig høring inden ikrafttrædelse ved bl.a. Datatilsynet og fiskeriets organisationer.
I forbindelse med den offentlige høring af bekendtgørelsen har Datatilsynet bl.a. fremhævet de regler og
forpligtelser, som følger med fartøjsejernes rolle som dataansvarlige. Dette er der taget højde for i be-
kendtgørelsen, som i øvrigt ikke tager sigte på at fravige de generelle databeskyttelsesregler.
Jeg har efter ønske fra Danmarks Fiskeriforening PO fremrykket evalueringen af kameraprojektet til 1.
oktober 2023. Såfremt det er relevant, kan der efter evalueringen blive set på de databeskyttelsesretlige
rammer for projektet.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk