MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om oversendelse af notat om fiskemel til foder indeholdende PFAS

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Fødevarer og Veterinær

J.nr. 2023-882

Ref. PAWKV

Dato: 09-02-2023

Fagligt notat til besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra MOF

1. Anvendelse af fiskemel til foder, til hvilke dyr, fisk og fugle, i kg pr. år med

angivelse af grænseværdier for indhold af miljøfremmede stoffer, herunder

PFAS, og påviste koncentrationer fra kontrol.

Fiskemel kan bruges som proteinkilde i visse typer foder. Det kan bruges i foder til små-

grise, økologiske høns og slagtekyllinger, men typisk kun som en meget lille andel af fode-

ret, normalt maksimalt 5 pct. Fiskemel anvendes også i foder til opdrættede fisk, hvor det

udgør en større andel af foderet (15-25 pct.).

Fødevarestyrelsen har i 2021-22 undersøgt en prøve af fiskemel på baggrund af mistanke

om forurening med PFAS. Det målte indhold af PFAS i fiskemelet på 3,5 mikrogram/kg gav

ikke Fødevarestyrelsen anledning til bekymring.

Fødevarestyrelsen har ikke data for omfanget af årligt forbrug af fiskemel, da fiskemel kom-

mer i foder ad forskellige veje, herunder ved at besætningsejere selv iblander fiskemel. Der-

udover anvendes fiskemel også som foder til dyr, der ikke indgår i produktion af fødevarer.

Der er ikke fastsat grænseværdier for PFAS i foder, herunder fiskemel. For andre miljø-

fremmede stoffer i foder, herunder fiskemel, er der fastsat grænseværdier for dioxin, PCB,

tungmetaller og chlorerede pesticider. Fødevarestyrelsen analyserer hvert år prøver af fi-

skemel for disse stoffer. Resultaterne af analyserne bliver løbende offentliggjort i årsrap-

porter på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

Resultater af foderkontrol.

2. Forekomst af og grænseværdier for miljøfremmede stoffer, herunder

PFAS, i fødevarer og helseprodukter produceret på basis af fiskemel.

Fiskemel bruges ikke som ingrediens til fødevarer, men indgår som proteinkilde i dyrefo-

der. Forurening i foder, herunder fiskemel, kan overføres til fødevarer fra de dyr, der spiser

det forurenede foder.

Der er fastsat EU-maksimalgrænseværdier for PFAS i kød, æg, muslinger og fisk i Kommis-

sionens forordning nr. 2022/2388 om ændring af forordning nr. 1881/2006 for så vidt an-

går grænseværdier for perfluoralkylstoffer i visse fødevarer. Grænseværdierne trådte i kraft

den 1. januar 2023. Grænseværdier for andre miljøfremmede stoffer i fødevarer (f.eks.

tungmetaller og dioxin) findes i Kommissionens forordning nr. 1881/2006 om fastsættelse

af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer. Fødevarer med indhold hø-

jere end grænseværdierne må ikke markedsføres, hvilket betyder, at de hverken må sælges

eller på anden måde overdrages til forbrugere.

Fødevarestyrelsens kontrol har igennem årene vist et generelt lavt indhold af PFAS i ani-

malske fødevarer til almindeligt konsum. Hovedkilden til indtag af PFAS er fisk, selvom

indholdet i fisk generelt er lavt og ikke vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko som

en del af en variereret kost.

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om oversendelse af notat om fiskemel til foder indeholdende PFAS

Fødevarestyrelsen har ikke kontrolleret PFAS-indhold i helseprodukter som f.eks. kosttil-

skud. PFAS binder sig til protein og vil derfor hovedsageligt følge proteinfraktionen. Derfor

har Fødevarestyrelsen oplyst, at det ikke forventes, at der findes PFAS i f.eks. fiskeolie. Der

findes også kosttilskud fremstillet af fiskebrusk. Fødevarestyrelsen kan ikke afvise, at disse

produkter kan indeholde PFAS, hvorfor man er ved at undersøge, om det kan være et pro-

blem. Fødevarestyrelsen analyserer hvert år prøver af fødevarer, herunder kosttilskud, for

miljøfremmede stoffer. Resultaterne af analyserne bliver løbende offentliggjort på Fødeva-

restyrelsens hjemmeside:

Kontrolresultater.

3. Andel af danskernes udsættelse for miljøfremmede stoffer, herunder

PFAS, som følge af indtagelse af fødevarer produceret med fiskemel.

Eksponeringen for miljøfremmede stoffer er en kombination af kostvaner og indhold af

stofferne i de enkelte fødevarer. Der er således stor variation i befolkningens eksponering

for miljøfremmede stoffer, da det afhænger af, hvilke fødevarer det enkelte individ indtager

mest af. Befolkningens eksponering for miljøfremmede stoffer kan dog estimeres ud fra

viden om kostvaner og gennemsnitligt indhold af miljøfremmede stoffer i forskellige føde-

varer.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har flere gange vurderet risici og hu-

man påvirkning ved PFAS samt europæernes eksponering for PFAS fra fødevarer af flere

omgange, herunder i 2012, 2018 og senest i 2020. Ifølge EFSA’s vurdering fra 2020 er det

generelle billede, at europæernes indtag af PFAS primært stammer fra fisk og fiskerivarer

(ca. 60 pct.), efterfulgt af frugt (ca. 13 pct.), æg (ca. 11 pct.) og kød (ca. 8 pct.). Øvrige kilder

er grøntsager, mejeriprodukter og drikkevand.

Andre miljøfremmede stoffer viser andre eksponeringsmønstre ud fra, hvilke fødevarer de

ophobes i. DTU Fødevareinstituttet har tidligere vurderet danskernes eksponering baseret

på vores kostvaner kombineret med data for indhold i fødevarer på det danske marked.

Danskernes indtag af kviksølv kommer primært fra fisk og fiskerivarer (ca. 68 pct.). For bly

er den største kilde til indtag drikkevarer (ca. 47 pct.), efterfulgt af frugt (ca. 18 pct.). Cad-

miumindtag kommer primært fra korn og kornprodukter (ca. 49 pct.), efterfulgt af grønt-

sager (ca. 34 pct.). De største kilder til indtag af dioxin hos danskerne er fisk og fiskerivarer

(ca. 32 pct.), efterfulgt af fedt (ca. 22 pct.) og kød (ca. 18 pct.).

Danskernes eksponering for miljøfremmede stoffer er således meget varierende alt efter,

hvilke kemiske stoffer der er tale om, og hvilke fødevarer de særligt findes i.

4. Alternativerne til fiskemel i produktion af fødevarer, herunder planteba-

serede alternativer, der kan dyrkes på danske marker.

Alternative proteinkilder til fiskemel til produktion af fødevarer kan f.eks. være sojabønner

eller kartoffelprotein, som dog er mere omkostningsfuldt, og som kan være vanskeligt at

skaffe økologisk. Danmark producerer en stor mængde kartoffelprotein, men anvendelsen

af kartoffelprotein som foder er i stærk konkurrence med anvendelsen som fødevare. Der

er også alternative ikke-økologiske akvatiske proteinkilder, som er optaget på positivlisten,

og derfor må anvendes af økologer. Til konventionelle smågrise kan der tilsættes syntetiske

aminosyrer til foderet som erstatning for fiskemel, men dette er ikke tilladt i økologisk hus-

dyrproduktion.

Side 2 af 2

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup

Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk