Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2728441_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-4968
Den 24. juni 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 661 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. juni 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 661 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren med henvisning til artiklen ”Fødevarestyrelsen trak sig i retten mod Hyben Vital Vet
ApS”, Fyns Amts Avis, den 19. juni 2023, sikre, at der bliver evalueret på området, herunder oplyse om
det giver anledning til at foretage lovgivningsmæssige eller administrative ændringer, og oversende en
redegørelse?”
Svar:
Det er beklageligt, at Fødevarestyrelsen har udstedt en administrativ bøde til en virksomhed efter en
forkert straffebestemmelse, og dermed har måtte opgive påtale i en straffesag. Der er tale om en admi-
nistrativ fejl, som har medført, at domstolene har afvist at behandle sagen.
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om at overveje, om sagen giver anledning til ændring af Fødevarestyrel-
sens håndtering af denne type af sager.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk