Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6171
Den 29. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 651 (MOF alm. del) stillet 13. juni 2023 efter ønske fra
Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 651
”Interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug fremfører i debatten om
sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), at der ”ikke fagligt er påvist et generelt
behov for at afskære lodsejerne fra at benytte pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder”. Der
henvises til ”L&F: Med ny BNBO-plan har regeringen lyttet til vandværker og landbrug”, lf.dk, den 6.
juni 2023. Vil ministeren og de danske miljømyndigheder kommentere og besvare, om de er enige i
påstanden fra de to landbrugsorganisationer? Vil ministeren i samme ombæring oversende et fagligt
notat til udvalget, som fagligt redegør for nødvendigheden i at beskytte boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO) mod forurening med pesticider og anden kemi?”
Svar
Det er korrekt, at det ikke er alle boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttende
indsatser over erhvervsmæssig anvendelse sprøjtemidler.
Derfor har kommunerne i BNBO-arbejdets fase 1 haft til opgave at risikovurderer de statsligt udpegede
BNBO. Ca. halvdelen af BNBO er blevet vurderet til, at have behov for beskyttelsesindsatser. Med
regeringens akutplan får kommunerne til opgave, at sikre beskyttelsen af de BNBO, de har vurderet
har behov for en indsats i deres risikovurdering. Denne opgave, med risikovurdering og beskyttelse, er
ikke afgrænset til nuværende udpegede BNBO, men vil også omfattet fremtidige BNBO-udpegninger
til nye drikkevandsboringer.
For mere baggrund om sårbarhed inden for BNBO henvises til BNBO-vejledning:
https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2023/jun/vejledning-om-boringsnaere-
beskyttelsesomraader-bnbo/
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K