Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1132
Den 13. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 65 (MOF alm. del) stillet 24. januar 2023 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 65
”Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang perflourerede stoffer (PFAS, herunder PFOS) fra de enkelte
midler (pesticidhandelsprodukter), der forhandles eller har været forhandlet i Danmark, nedvaskes
gennem rodzonen til grundvandet, og i hvilket omfang konsum og andre afgrøder optager de
perflourerede stoffer.”
Endeligt svar
Det endelige svar herunder erstatter det delvise svar på spørgsmål 65, som blev oversendt 20. februar
2023. Det delvise svar udgår pga. fejlagtige oplysninger, herunder omtale af aktivstoffet flupyradifuron
som en PFAS-forbindelse. Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at aktivstoffet flupyradifuron ikke
kan karakteriseres som en PFAS-forbindelse iht. OECDs terminologi, til trods for at stoffet indeholder
en CF2-gruppe. Det skyldes, at der til C-atomet i CF2-gruppen også er knyttet et H-atom.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
"For så vidt angår udvaskning til grundvand af perfluorerede stoffer fra
plantebeskyttelsesmidler forhandlet i Danmark, er der i alt 25 aktivstoffer, der kan karakteriseres som
PFAS i henhold til OECDs terminologi. Af disse indgår 14 aktivstoffer
1
i aktuelt godkendte
plantebeskyttelsesmidler i Danmark, mens 11 aktivstoffer
2
har indgået i tidligere godkendte
plantebeskyttelsesmidler i Danmark.
24 af de 25 aktivstoffer indeholder en eller to såkaldt CF3-gruppe(r). Stoffer med CF3-grupper kan
potentielt, ud fra den kemiske struktur, føre til dannelse og udvaskning af nedbrydningsproduktet
trifluoreddikesyre (TFA). Det sidste aktivstof, fludioxonil, har i stedet en såkaldt CF2-gruppe, og der
kan derfor ikke potentielt dannes TFA fra dette stof.
Miljøstyrelsen har i 2021 offentliggjort data fra en massescreening, hvor TFA indgik. Der blev i
screeningen gjort fund af TFA i prøver fordelt over hele landet. Der blev fundet TFA i 219 ud af 247
undersøgte grundvandsboringer svarende til 8 procent af boringerne. Videnskabelige undersøgelser
fra Tyskland, Kina og USA peger på, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra fluorerede
kølemidler, der anvendes i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Disse stoffer kan nedbrydes til
1
Diflufenican, flonicamid, fluazinam, fludioxonil, fluopyram, gamma-cyhalothrin, lambda-cyhalothrin,
mefentrifluconazol, oxathiapiprolin, picolinafen, pyroxsulam, tau-fluvalinat, tefluthrin og triflusulfuron-methyl.
2
Fipronil, fluazifop-butyl, fluazifop-P-butyl, flupyrsulfuron-methyl, flurprimidol, fluvalinate, haloxyfop-
ethoxyethyl, indoxacarb, mefluidid, picoxystrobin og trifluralin.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K