Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 6171
Den 29. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 649 (MOF alm. del) stillet 13. juni 2023 efter ønske fra
Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 649
”Vil ministeren udarbejde et notat til udvalget over økonomien i de pt. indgåede frivillige aftaler i
forbindelse med stop for anvendelse af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)? I
notatet bedes det oplyses, hvor mange midler der er blevet udbetalt i erstatninger/kompensation til
lodsejere, og samtidig bedes ministeren udarbejde et overslag over de omkostninger som kommuner,
vandselskaber og lodsejere har haft i forbindelse med aftalerne. Det gælder f.eks. udgifter til
advokatbistand, tinglysning, medarbejdertimer mv. I notatet bør omkostninger for staten ved
håndtering af sager ved den Uafhængige Taksationsmyndighed oplyses.
Vil ministeren i tillæg til notatet oversende et dataark over samtlige indgåede aftaler, hvor beløbet for
erstatningssum pr. hektar fremgår, og hvilken kommune aftalen er indgået i?”
Svar
De frivillige aftale om stop for anvendelse af sprøjtemidler i BNBO indgås på privatretlige vilkår.
Ministeriet har ikke oplysninger om disse, og omkostningerne forbundet med dem. Der blev afsat i alt
29,5 mio. kr. til kommunernes arbejde med at facilitere frivillige aftaler i første fase af indsatsen fra
2019-2022, som fastlagt ifm. tillægsaftale til aftale om pesticidstrategi 2017-2021.
Ved frivillige aftaler involveres taksationsmyndighederne ikke og der er følgelig ikke omkostninger for
staten herved.
Departementet har fået Københavns Universitet, Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi til et
udarbejde en udredning med overvejelser om kompensationsniveauer for arealer pålagt pesticidfri
dyrkning.
1
På
Status BNBO (mst.dk)
er det muligt, at se status for arbejdet med beskyttelse af BNBO
for de enkelte kommuner.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
1
https://ifro.ku.dk/english/staff/?pure=en%2Fpublications%2Fovervejelser-om-kompensationsniveauer-for-
arealer-paalagt-en-servitut-om-pesticidfri-dyrkning-inden-for-boringsnaere-beskyttelsesomraader-
bnbo(6529a3ee-c530-4d45-b0f1-c0c2ce48e73c).html
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K