Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2725691_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-4751
Den 19. juni 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål (Alm. del) nr. 647 om sundhedspleje i biavlen, som Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 647 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere det materiale, som udvalget har modtaget i forbindelse med foretræde den
8. juni 2023 fra Danmarks Biavlerforening om regler for sundhedspleje i biavlen i Danmark? Der hen-
vises til MOF alm. del – bilag 402. Vil ministeren herunder redegøre for, hvorfor Fødevarestyrelsen
fremmer brug af veterinære lægemidler fremfor økologiske metoder, og hvordan ministeren vil sikre, at
danske biavlere kan forsætte bekæmpelse med økologiske metoder fremfor veterinære lægemidler?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”I forbindelse med høring og deraf følgende høringssvar til udkast til dyreejer- og dyrlægebekendtgørel-
serne holdt Fødevarestyrelsen d. 17. maj 2023 møde med Danmarks Biavlerforening om bl.a. varroabe-
kæmpelse. Der er i Danmark markedsført en række håndkøbslægemidler til varroabekæmpelse, herun-
der præparater med aktivstofferne oxalsyre, myresyre og thymol. Markedsføringstilladelsen giver sik-
kerhed for, at lægemidlets kvalitet, sikkerhed og effekt er vurderet af lægemiddelmyndighederne. Det
skal bemærkes, at kravet fremgår af allerede gældende regler og således ikke skyldes forslag til ny lov-
givning.
Ifølge veterinærlægemiddelforordningens
1
art. 34 skal en langt række betingelser være opfyldt for, at et
lægemiddel kan klassificeres som ikke-receptpligtigt. Det må f.eks. ikke kræve særlig viden at indgive
lægemidlet, anvendelsen må ikke indebære en risiko for de behandlede dyr, eventuelle restkoncentrati-
oner i fødevarer må ikke udgøre en risiko for folkesundheden, og anvendelsen må ikke indebære en
risiko for resistensudvikling.”
Biavlerne har derved adgang til præparater, der kan bekæmpe varroamider og samtidig overholde de
gældende regler for brugen af veterinærlægemidler.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om
ophævelse af direktiv 2001(82/EF
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 647: Spm. om kommentar til materiale fra Danmarks Biavlerforening om regler for sundhedspleje i biavlen i Danmark
Da det fremgår af EU’s økologiforordning, at organiske syrer må anvendes til bekæmpelse af varroami-
der, har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at undersøge, om der er tale om en fejlfortolkning eller om det
fortsat ikke er muligt at anvende organiske syrer til bekæmpelse af varroamider i konventionelt land-
brug.
Yderligere skal det bemærkes, at der ud fra ministeriets oplysning er 14 danske biavlere, der i år har søgt
om økologisk certificering, ud af de i alt cirka 6.500 medlemmer af Dansk Biavlerforening.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2