Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5877
Den 6. oktober 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 637 (MOF alm. del) stillet 6. juni 2023 efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 637
”Vil ministeren kommentere Ellen Margrethe Basses notat fra ekspertmødet 31/5-23 om olieholdigt
spildevand, jf. MOF alm. del - bilag 413?”.
Svar
Som konsekvens af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023, sagsnr. 22/02461,
har Miljøstyrelsen suspenderet dele af ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter” og dele af ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til
vandmiljøet”.
Jeg har bedt Miljøministeriet om en grundig analyse af afgørelsen, herunder hvilke ændringer i
vejledningerne afgørelsen giver anledning til. Miljøministeriet inddrager de input, som ministeriet har
modtaget, heriblandt professor emerita Ellen Margrethe Basses notat af 5. juni 2023.
Jeg kan oplyse, at teksten i de endelige ”Vandområdeplanerne 2021-2027” som følge af
klagenævnsafgørelsen er opdateret i forhold til det forslag, som var i høring, og at der er ændret en
bestemmelse i bekendtgørelse om indsatsprogrammer § 8, stk. 3. Ændringerne er i overensstemmelse
med Ellen Margrethe Basses vurderinger.
Ellen Margrethe Basse anfører, at den sidste sætning i § 8, stk. 3, i den tidligere bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), ikke var i overensstemmelse
med det, som EU-Domstolen fastslog i sag C-525/20 Association France Nature Environment.
Miljøministeriet er enig. Sætningen om, at det skal tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres
senere i planperioden, når det vurderes, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål,
er derfor ikke videreført i den gældende bekendtgørelse nr. 797 af 13/06/2023 § 8, stk. 3:
Indsatsbekendtgørelsen (retsinformation.dk).
Ellen Margrethe Basse gør opmærksom på, at den af klagenævnet underkendte
væsentlighedsvurdering i vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer også fremgår af andre
af Miljøministeriets dokumenter, eksempelvis forslag til vandområdeplanerne. Miljøministeriet kan
oplyse, at teksten herom i ”Vandområdeplanerne 2021-2027” er udgået før offentliggørelse.
Ellen Margrethe Basse skriver i notatet, at revurderingen af virksomhedens miljøgodkendelse skulle
have været foretaget efter 10 år. Miljøministeriet bemærker hertil helt generelt, at en revurdering, hvis
den ikke er udløst af nye BAT krav, ikke skal være gennemført, men igangsat, efter 10 år – og i nogle
tilfælde 8 år. På baggrund af denne sag har jeg bedt Miljøstyrelsen om at undersøge, i hvilket omfang
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K